(Arkivfoto).

(Arkivfoto). - Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Alle startnumre til Royal Run blev udsolgt på rekordtid

Udgivet: 01/10/2026

Del artiklen:

Alle startnumre til Royal Run i Vordingborg, Silkeborg, Thisted, Haderslev og København/Frederiksberg er udsolgt. Det skriver Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Billetsalget begyndte onsdag klokken 10. Knap tre timer senere var alle 102.500 startnumre solgt. Det er ifølge Danmarks Idrætsforbund og DGI rekordhurtigt. Løbet finder sted 2. pinsedag i 2027.

Thisted kunne som den første by melde alle numre udsolgt, da alle 10.000 tilgængelige billetter blev revet væk på knap to timer, skriver Royal Run på sin Facebook-side.

Der var i forvejen lagt op til, at der ville blive kamp om pladserne til næste års løb.

Med plads til samlet 102.500 deltagere i 2027 har Royal Run indsnævret feltet sammenlignet med i år, hvor 112.450 deltog i løbet. 2026-løbet blev udsolgt efter fire timer. Det var på det tidspunkt også rekord.

Foruden København/Frederiksberg, der har lagt gader til motionsløbet hvert år siden løbets begyndelse i 2018, debuterer Thisted, Silkeborg, Haderslev og Vordingborg som værtsbyer i 2027.

Løbet blev afholdt første gang i 2018 i anledning af kong Frederiks 50-års fødselsdag.

Ved debutløbet i 2018 var der 70.938 tilmeldte.

I motionsløbet er der tre forskellige distancer, man kan løbe. Det gælder 1,6 kilometer, også kendt som One mile, fem kilometer og ti kilometer.

Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og idrætsorganisationen DGI i samarbejde med Dansk Atletik.

RITZAU

Sidst opdateret: 01/10/2026 - 11:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]