Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået op mod 8 milliarder kroner at investere for i nedslidte skoler.

Det svarer til 36 procent af den samlede kommunale anlægsramme på 22,3 milliarder kroner og er et rekordhøjt niveau.

Det viser nye beregninger fra Synergi.

Signalet fra regeringen og KL er stærkt, men er ikke meget værd, hvis ikke det bliver omsat til reelle investeringer i bedre rammer for vores børn og unge, mener Synergi.

I disse dage og uger forhandler lokalpolitikere i landets 98 kommuner på livet løs om de kommunale budgetter for 2027.

Siden 2015 har kommunerne årligt valgt at bruge mellem 4,1 og 6,3 milliarder kroner af deres samlede anlægsramme på skole- og daginstitutionsbygninger, viser nye beregninger fra Synergi.

Med økonomiaftalen for 2027 mellem regeringen og kommunerne fremgår det, at der er "enighed om, at kommunerne kan investere 8 milliarder kroner til blandt andet nedslidte folkeskoler og dagtilbud".

Direktør i Synergi, Claus Ekman, håber, at det klare signal fra økonomiaftalen manifesterer sig i de endelige kommunale budgetter.

"Alt for mange børn tilbringer hver dag mange timer i bygninger med dårligt indeklima og et stort renoveringsefterslæb. Vi ved fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på trivsel, læring og sundhed hos vores børn og unge. Nu skal kommunerne omsætte muligheden til konkrete investeringer," siger Claus Ekman i en pressemeddelelse.

Foto: Kilde: Synergi

Store kommunale forskelle

Økonomiaftalens fokus på nedslidte velfærdsbygninger er en udløber af regeringsgrundlaget, hvor det som et særskilt tiltag fremgår, at regeringen vil prioritere anlægsmidler "til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til at skabe bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud."

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er store forskelle på, hvor mange anlægskroner kommunerne investerer i folkeskoler og daginstitutioner.

I toppen brugte Københavns Kommune i gennemsnit 2.261 kroner per indbygger hvert år i perioden 2015-2025 på skoler og daginstitutioner. I den anden ende af skalaen har Langeland brugt 12 kroner per indbygger. De 98 kommuner bruger i gennemsnittet 744 kroner per indbygger fra anlægsrammen på skoler og daginstitutioner.

"Nogle kommuner har midlerne til at investere mere i de fysiske rammer om vores børns skolegang eller dagtilbud, men banker hovedet mod anlægsloftet. Andre kommuner har ikke pengene. Vi mener derfor, at førstnævnte gruppe bør have en udvidet grøn anlægsramme, som gør det muligt at investere yderligere i den kommunale bygningsmasse til gavn for både børnenes sundhed og kommunernes energiregninger," siger Claus Ekman.

For den anden gruppe kan der være behov for direkte investeringsstøtte. Ofte er der tale om både økonomisk og velfærdsmæssigt gode investeringer, som betaler sig hjem i løbet af en kort årrække, lyder det fra direktøren.

Han henviser til en analyse fra Transition foretaget for Synergi, som viser, at kommunerne hvert år kan spare 570 millioner kroner på energiregningen gennem rentable investeringer.

Foto: Kilde: Synergi