"Kommunerne har aktuelt omkring 50.000 ukrainere boende, og nogle af kommunerne er nu hårdt pressede," siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov.

"Kommunerne har aktuelt omkring 50.000 ukrainere boende, og nogle af kommunerne er nu hårdt pressede," siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov. - Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Fem vestegnskommuner får ingen nye ukrainere – flere skal til Jylland og Fyn

En større del af fremtidige flygtninge fra krigen i Ukraine skal fremover placeres uden for hovedstadsområdet. Kommuner i Jylland og på Fyn skal tage imod flere, lyder det.

Udgivet: 02/09/2026

Del artiklen:

Fremover skal fem kommuner på den københavnske vestegn ikke modtage fordrevne fra Ukraine.

Det meddeler Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag.

Der er tale om kommunerne i Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Til gengæld skal flere ukrainere sendes til blandt andet jyske kommuner.

"Kommunerne har aktuelt omkring 50.000 ukrainere boende, og nogle af kommunerne er nu hårdt pressede med at finde boliger til de fordrevne ukrainere," siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) til ministeriets hjemmeside.

"Samtidig har andre kommuner givet udtryk for, at de godt kan tage imod flere fordrevne fra Ukraine. Derfor skruer vi nu fordelingsmodellen sammen på en mere balanceret måde," tilføjer ministeren.

Kommuner som Gladsaxe, Glostrup, Ballerup, Rødovre, Hvidovre og Herlev kommer fremover til at modtage langt færre flygtninge, end de gør i dag, men de skal dog modtage nogle.

Til gengæld kommer antallet af ukrainere forholdsvist til at være større i en række jyske kommuner.

Det gælder blandt andet kommunerne i Viborg, Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Varde, Skanderborg og Jammerbugt.

Også fynske kommuner som Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Assens kommer forholdsmæssigt til at modtage en del flere ukrainere end i dag, lyder det.

RITZAU

Sidst opdateret: 02/09/2026 - 15:48

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]