Risikerer man at få et nyt skævt udligningssystem, hvis politikerne tager partipolitiske hensyn med ind i forhandlingerne?

Det spørgsmål deler Christiansborg, efter økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) på et pressemøde slog fast, at politikerne "selvfølgelig" skal bringe vælgernes bekymringer med ind til forhandlingsbordet.

"Det er interessant at tro, at det bliver meget bedre, hvis politikere ikke er inde over (udligningsreformen, red.). Altså, vi er jo folkevalgte. Vi er jo valgt af danskerne til at varetage de bekymringer, de har. Og det skal vi selvfølgelig også bringe ind i en aftale om udligning," sagde hun i forbindelse med præsentationen af regeringens arbejdsprogram.

I Radikale Venstre er kommunalordføreren skeptisk over for ministerens udmelding.

"Man skal være meget påpasselig med at indtænke partipolitiske særinteresser i en ny udligning," siger kommunalordfører Line Krogh Lay (RV).

I Konservative er man derimod enig med ministeren, fortæller kommunalordfører Marcus Knuth (K).

"Selvfølgelig skal man bringe partipolitiske interesser med ind til forhandlingerne," siger han.

Et nyt kommunalt udligningssystem skal stå klar i 2029. Systemet fordeler penge mellem kommunerne, så forskelle i skatteindtægter og udgiftsbehov bliver udlignet, og kommuner med større økonomiske udfordringer får bedre mulighed for at levere nogenlunde samme service som resten af landet.

"Selvfølgelig skal vi lytte til eksperterne, men"

Ved udligningsreformen i 2020 blev der indført en række ordninger, som gav ekstra tilskud til bestemte kommuner.

Blandt andet blev kriterierne for et tilskud til udsatte hovedstadskommuner fastsat på en måde, der betød, at kommuner i daværende indenrigsminister Astrid Krags (S) valgkreds samlet modtog 70 millioner kroner ekstra. Der blev også skrevet konkrete kommunenavne ind i lovgivningen som modtagere af udligning.

Her var Marcus Knuth selv med ved forhandlingsbordet for De Konservative. Han vil dog ikke svare på, om det var den rigtige måde at gøre det på. Partiets indblanding i et nyt udligningssystem afhænger af, hvordan modellen ender med at se ud, siger han.

“Selvfølgelig skal vi lytte til eksperterne. Men det ville da være mærkeligt, hvis man som politiker sender noget ud til nogle eksperter, og så ikke selv bagefter kigger på det med kritiske øjne," siger han.

Advarer mod særaftaler

Ifølge Line Krogh Lay er det politikernes opgave at skrue en ny udligning sammen, så den i højere grad hjælper udsatte kommuner.

Men hun advarer samtidig mod, at politikerne bagefter laver undtagelser og særaftaler for enkelte kommuner.

“Hvis hvert parti begynder at sige, at der er særlige hensyn at tage til kommuner, hvor de selv har borgmestre, bliver det meget svært at lande en reform efter objektive kriterier," siger Line Krogh Lay.

Vil du acceptere en udligningsmodel, som eksperterne vurderer er den bedste, selv hvis kommuner med dit partis borgmestre taber på den?

“Hvis eksperternes udligningsreform betyder, at der ikke sker den ønskede omfordeling, vil jeg stille spørgsmålstegn ved den. Men vi skal ikke kigge på et landkort efter, hvor partierne har borgmestre, for det udvander systemet," siger Line Krogh Lay.