
- Foto: Kristoffer Sutton // NB-Økonomi
Nyt kommuneministerium vokser
Det nye Økonomi- og Indenrigsministerie modtager 70 årsværk fra andre ministerier og afgiver 14, viser opgørelse.
Udgivet: 26/08/2026
Økonomi- og Indenrigsministeriet har overtaget en række opgaver fra Finansministeriet og det tidligere Indenrigs- og Sundhedsministerium.
Dermed modtager ministeriet også netto 55 årsværk som følge af resortomlægningen.
Resortomlægning flytter 84 stillinger mellem Økonomiministeriet og andre ministerier
2026 | |
|---|---|
Afgivne årsværk til: | |
1.1 Skatte- og Vækstministeriet | -14,3 |
Modtagne årsværk fra: | |
1.2 Finansministeriet | 12 |
1.3 Sundheds- og Kirkeministeriet | 58 |
Samlede ændringer i årsværk | 55,7 |
Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til NB-Økonomi.
Ved regeringsdannelsen blev resortansvaret for økonomiaftalerne overført fra Finansministeriet til Økonomi- og Indenrigsministeriet, mens ansvaret for konjukturovervågning og Økonomisk Redegørelse blev flyttet fra Økonomiministeriet til Skatte- og Vækstministeriet.
I seneste årsrapport fra Økonomiministeriet var der 69 årsværk i 2026, mens der var hhv. 268 og 239 årsværk i det tidligere Sundheds- og Indenrigsministerie og Finansministeriet.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser:
Det følger af Kongelig Resolution af 3. juni 2026, at det hidtidige Økonomiministerium omdannes til et Økonomi- og Indenrigsministerium og følgende sagsområder overflyttes:
Fra Finansministeriet overføres ressortansvaret for sager vedrørende aftalerne med kommuner og regioner om disses økonomi mv.
Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende indenrigsområdet, inklusive de til området hørende institutioner mv., herunder VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Fra Økonomiministeriet overføres ressortansvaret for sager vedrørende udarbejdelse af konjunkturovervågning og -vurdering og sager vedrørende udgivelse af Økonomisk Redegørelse til skatte- og vækstministeriet.
Desuden overføres ressortansvar vedr. løsning af økonomisk-politiske sager i EU- og internationalt regi, herunder ansvaret for møder i det europæiske råd for økonomi og finans (ECOFIN), fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Skatte- og Vækstministeriet.
Det følger normal praksis for ressortændringer, at der mellem modtagende og af givende ministerium udarbejdes delingsaftaler for den udgiftsmæssige ressortdeling, hvori den konkrete fordeling af medarbejdere og økonomi aftales.
Sidst opdateret: 26/08/2026 - 12:13












































