Økonomi

Selvom kommunernes såkaldte sporskifte-økonomi fortsætter med en meget flot økonomiaftale for 2027, så kan det stadig betyde besparelser. Hvis kommunerne gennemfører normeringsløftet i SFO'en og kvalitetsløftet på ældreområdet, dækker det stigende demografiske pres og samtidig får samme vækst på det specialiserede socialområde som i seneste regnskabsår, skal de samlet gennemføre servicebesparelser for cirka 1,5 milliard kroner i 2027-budgetterne.

Kommunerne venter også med spænding på den økonomiske redegørelse, som ikke kom i maj på grund af folketingsvalget, men som efter planen udkommer ultimo august. Redegørelsen kan få betydning for, om kommunerne skal vælge selvbudgettering, og den kan samtidig give et fingerpeg om, hvor meget selskabsskat der kan forventes fremadrettet.

Der vil også blive kigget mod Christiansborg og finansloven for 2027. Også her bliver processen anderledes i år på grund af folketingsvalget. Regeringen når nemlig ikke at fremlægge sit egentlige finanslovforslag for 2027 inden udgangen af august. Valget og den efterfølgende regeringsdannelse har efterladt for kort tid til at få regeringens politiske prioriteringer med.

For at overholde grundlovens frist fremlægger regeringen derfor et teknisk finanslovforslag i august. Det vil indeholde de nødvendige tekniske og bevillingsmæssige ændringer, men ikke regeringens nye politiske initiativer og prioriteringer. Det egentlige politiske finanslovforslag bliver præsenteret inden Folketingets åbning. Samme model blev brugt efter folketingsvalgene i 2015 og 2019.

Sidste år trådte regeringen sig gevaldigt over egne fødder, da den besluttede at forbedre normeringerne på dagtilbudsområdet. Der fulgte for få penge med, og samtidig kunne man ikke nå at ændre dagtilbudsloven inden 1. januar, hvor ændringerne skulle være trådt i kraft.

Historien endte med, at bevillingen blev vedtaget, mens den lovændring, der skulle gøre ændringerne mulige, ikke blev det. Det morads er der stadig ikke kommet styr på, og spørgsmålet er derfor, om regeringen igen vil forsøge sig med større ændringer for kommunerne i forbindelse med finansloven.

Også sundhedsreformen efterlader et udestående for kommunerne til efteråret. Kommunerne mangler fortsat at få den endelige økonomiske fordeling af reformen. En overgangsordning skal udligne større tab og gevinster mellem kommunerne, men beregningerne var ikke klar ved økonomiaftalen for 2027. Beløbene ventes derfor først udmeldt i efteråret inden kommunernes budgetfrist.

Under overfladen kører den måske største og vigtigste sag for mange kommuner, den planlagte reform af den kommunale udligning. Den nye regering har varslet en udvidelse af kommissoriet for den store analyse, som forventeligt kommer til at fastlægge sporene for den politiske aftale, som skal indgås i foråret 2028, så reformen kan få effekt fra januar 2029.

Endeligt skal politikerne allerede tidligt i efteråret have en reform af fordelingen af tilskud til regionerne på plads. Teknisk set er det ikke udligning, men principperne for delingen af pengene har traditionelt fulgt samme logik som den, der gælder for den kommunale udligning. Derfor vil de store ændringer i det regionale system, som en analyse fra vinteren 2025-2026 lagde op til, formentlig få stor betydning for kommunerne.

Følg med på NB-Økonomi.

Sundhed

Selvom flere centrale dele af sundhedsreformen er udskudt til 2027, står det klart, at et af dette årtusindes mest omfattende reformer af den offentlige sektor træder i kraft den 1. januar 2027.

Det betyder, at når klokken slår nytår, så skal en lang række bygninger skifte fra kommunalt til regionalt ejerskab, ligesom en lang række offentligt ansatte bliver til regionalt ansatte.

Frem mod årsskiftet står kommuner og regioner derfor over for en stor opgave med at sikre, at opgaveflytningen bliver så gnidningsfri som muligt, både for borgerne og for medarbejderne. Det nære sundhedsvæsen har rekrutteringsudfordringer nok i forvejen, og der er ikke råd til at miste nogen i svinget.

Det bliver også til efteråret, at vi for alvor får at se, hvilken type politisk organ de nye sundhedsråd bliver, for i disse dage går de fleste sundhedsråd i gang med at udforme de nærsundhedsplaner, som skal omsætte reformens nationale mål til konkrete indsatser. Her får rådsmedlemmerne for første gang en anledning til for alvor at diskutere deres konkrete visioner for det nære sundhedsvæsen.

Spørgsmålet er bare, om diskussionerne rent faktisk vil foregå, eller om processen vil blive styret så stramt fra regionernes side, at de kommunale repræsentanter reelt bliver overladt til at kæmpe om, hvilken kommune der kan rage flest brødkrummer til sig.

Omvendt er der også en risiko for, at manglende indflydelse kan føre til "quiet quitting" blandt de kommunale repræsentanter, allerede inden sundhedsrådene kommer rigtig i gang.

Så længe kvalitetsstandarderne for kommunal sygepleje og basal palliation stadig mangler, udestår det faglige grundlag for nogle af de mest afgørende diskussioner i sundhedsrådene dog fortsat. Kvalitetsstandarderne sendes i høring i september 2026 med henblik på udstedelse i december 2026.

Alt det glæder vi os til at dække journalistisk på vores nye site NB-Sundhed, og vi håber, du vil læse nyhedsbrevet, der udkommer fra tirsdag den 25. august. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Social

Det bliver en spændende politisk sæson på socialområdet. Regeringen har blandt andet med økonomiaftalen forpligtet sig på at lande den længe ventede aftale om en takstmodel på botilbudsområdet, der er drivende for de stigende udgifter på det specialiserede socialområde.

Samtidig har den også lagt op til en større opgaveflytning, hvor den med specialeplanen vil rykke opgaver fra kommunerne til regionerne. Tidshorisonten her er dog mere uafklaret, men vil få afgørende betydning for både kommunerne og det specialiserede socialområde.

Aftalen, der skal bekæmpe svindel på botilbudsområdet, og værdighedsreformen er begge sendt i høring og skal lovbehandles her i efteråret. Værdighedsreformen skal ved samme lejlighed styrkes.

Følg med på NB-Social.

Beskæftigelse

Efteråret bliver den første store test af beskæftigelsesreformen. Flere centrale dele af reformen trådte i kraft 1. juli, og kommunerne skal nu omsætte de nye friere rammer til praksis. Blandt andet er kravene til kontaktforløb og sygedagpengeopfølgning blevet lempet, og kommunerne har fået større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen.

Samtidig begynder reformens besparelser for alvor at kunne mærkes, og mange kommuner skal prioritere inden for strammere økonomiske rammer.

Efteråret byder også på udrulningen af et stort AI-projekt i 64 kommuner, mens to omfattende forsøg med dagpengemodtagere forberedes frem mod opstart i 2027.

På Christiansborg skal den næste del af reformen behandles. Den skal munde ud i en ny hovedlov for beskæftigelsesindsatsen, som efter planen træder i kraft ved årsskiftet og skal danne rammen om en gennemgribende omlægning af indsatsen.

Følg med på NB-Beskæftigelse.

Ældre

I efteråret sker der mange ting på ældreområdet, som får stor betydning for kommunerne.

Regeringen og KL sigter efter, at kommunerne får tallet, der afgør, om opgaveflytningen giver dem penge eller koster dem penge, inden budgettet vedtages midt i oktober.

Sundhedsrådene begynder arbejdet med nærsundhedsplanerne, som bliver rammen om, hvad kommunerne selv skal levere, og hvad regionen tager sig af.

I forbindelse med regeringens lovprogram, som præsenteres, når Folketinget åbner 6. oktober, bliver det interessant at se, om ældreplejen snart får en klar hjemmel til at bruge kunstig intelligens. To lovforslag om kommunernes brug af AI bortfaldt ved valget og skal fremsættes forfra, eller regeringen kan vælge en tredje vej.

Og endelig forventes det også, at arbejdet med noget af regeringsgrundlaget påbegyndes. Regeringen har lovet ældreområdet en 2040-strategi, en langsigtet rekrutteringsplan, en satsning på velfærdsteknologi og en ny national demenshandleplan.

Følg med på NB-Ældre.

Skole og dagtilbud

Det bliver spændende at følge, hvordan den nye regering vil styrke normeringerne i daginstitutionerne. I følge det nye regeringsgrundlag er det fortsat planen, at lederne ikke længere må tælle med i minimumsnormeringerne, og på sigt ønsker regeringen, at langtidssygemeldte heller ikke må tælle med.

Det er også regeringens ønske, at minimumsnormeringer fra 2027 forlænges frem til skolestart, selvom barnet starter tidligere i SFO. Og hvordan ender det med forældrebetalingen, som den tidligere regering ville have nedsat?

På dagtilbudsområdet fylder rekruttering, fastholdelse og videreuddannelse af uddannet personale i mange kommuner. Det samme gør sig gældende på skoleområdet. Når det gælder folkeskolerne, fylder inklusionsdagsordenen også, fordi stigende udgifter til specialområdet betyder færre penge til almenområdet.

Folkeskolens kvalitetsprogram er i fuld gang, og den nye regering har bebudet en række nye tiltag i de kommende år, blandt andet en ny finansiering af folkeskolen og et løft af de 100 dårligste skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.

Følg med på NB-Kommune.

Forsyning og klima

Et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder er førsteprioriteten for miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), og forhandlingerne mellem Folketingets partier genoptages allerede i denne uge. Hvordan et sådant forbud skal udformes, og hvordan ansvaret skal placeres, er endnu uvist. I efteråret ventes ligeledes den færdige rapport fra Vandreguleringsudvalget, som skal komme med sine anbefalinger til en ny regulering af vandsektoren.

Kommunerne arbejder fortsat med omlægningsplaner for lavbundsjorde, skovrejsning og grundvandsbeskyttelse i forbindelse med grøn trepart.

Når det gælder vedvarende energi, er der blandt andet ni nye energiparker på vej i seks kommuner. Samtidig ventes Folketinget at vedtage ændringer af elforsyningsloven og lov om fremme af vedvarende energi. Det vil fjerne reglerne om selskabsudskillelse og modregning i bloktilskud for de kommuner, der vælger at sætte solceller på kommunale tage. Der er også lagt op til, at den nuværende fordeling af selskabsskat til kommuner og virksomheder i forbindelse med vedvarende energiprojekter skal ændres.

Akkurat inden udskrivelsen af folketingsvalget blev Klimatilpasningsplan II præsenteret af den daværende SVM-regering, men nåede ikke at blive vedtaget. Den nye regering mellem S, SF, M og R vil ifølge regeringsgrundlaget fortsætte arbejdet, som blandt andet indebærer nedsættelsen af en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til en ny bidragsfordelingsmodel.

Affaldsområdet er med den nye regering rykket fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det bliver derfor interessant at følge med i, hvordan det lander der. Samtidig er der fortsat uklarheder om producentansvaret, mens de første dele af EU's emballageforordning træder i kraft i august.

Sidst, men ikke mindst, vil manges øjne – inklusive redaktionens – være rettet mod en evaluering af statens udbud til CO2-fangst og lagring, CCS, samt implementeringen af teknologien. Derudover landede en bred politisk aftale om en akutplan for elnettet inden sommerferien. Planen handler blandt andet om at prioritere netkapacitet frem for det nuværende først-til-mølle-princip.

Følg med i efteråret på NB-Forsyning & Klima.