Kombit har samlet kommunernes klimahandlingsplaner, klimatilpasningsplaner og indsatskataloger i én database.

Her kan kommunale medarbejdere få adgang til de cirka 11.000 siders materiale, som allerede er skrevet ude i kommunerne, og som udgør fundamentet under kommunernes arbejde i Klimaalliancen.

Frederik Beyer, som er bæredygtighedskonsulent i Kombit og udvikler af databasen, håber, at AI-assistenten kan blive et effektivt redskab i takt med, at kommunerne løbende opdaterer deres klimahandlingsplaner.

Assistenten er bygget på en forholdsvis simpel "RAG-løsning" (Retrieval-Augmented Generation), hvor AI'en ikke selv finder på svar, men søger i et afgrænset bibliotek af dokumenter.

"Man etablerer et bibliotek med nogle data i, og så sætter du en sprogmodel til at lave nogle strukturerede søgninger ned i de data, du har lagt ind," siger han.

Styrken i projektet er, ifølge Frederik Beyer, at indsatserne tager afsæt i en fælles referenceramme (CAPF og snart CCTF), som i nogen udstrækning sikrer et fælles målbillede og midler til at indfri de politiske ambitioner om CO2-reduktion, klimasikring, borgerinddragelse og så videre.

"Så kan man få et fint resumé, og du kan klikke dig ind i de oprindelige dokumenter, så du kommer målrettet ind til der, hvor den har fundet informationen," siger Frederik Beyer.

"Det er jo i virkeligheden en slags bibliotekar, vi stiller til rådighed," tilføjer han.

For eksempel kan en medarbejder søge på "overfladevand" og få eksempler på, hvordan andre kommuner har beskrevet indsatser i deres planer.

Koster ikke en bøjet femøre

'Kommunernes Klimaplans AI-assistent', som platformen hedder, er stillet til rådighed for alle 98 kommuner. Platformen blev lanceret i foråret, og omkring 15 kommuner har taget assistenten i brug.

De tre kommuner, som indtil videre har været flittigst til at bruge AI-assistenten er Varde, Næstved og Svendborg kommuner, fortæller Frederik Beyer.

"Alle kommuner kan få adgang, og det koster dem ikke en bøjet femøre," siger bæredygtighedskonsulenten.

I Næstved Kommune har klimakoordinator Anette Stabel Moss allerede stiftet bekendtskab med den nye AI-assistent. Hun synes, at den er et godt initiativ, men efterspørger blandt andet, at man med AI-assistenten kan hente data direkte fra kommunernes hjemmesider.

"Jeg har blandt andet søgt efter aktørinvolvering og borgerinddragelse, fordi det er noget af det, jeg bruger meget tid på i øjeblikket. Det er rigtig godt, at den ikke selv genererer tekst, fordi så ved man i det mindste, at det er sandheden, der står. I forhold til at trække grafer, er der til gengæld lang vej endnu. Det har AI generelt svært ved," siger Anette Stabel Moss til NB-Kommune.

AI-assistenten er udviklet med henblik på løbende videreudvikling og forbedringer. For eksempel implementeres der i skrivende stund en CO2-måler på selve assistenten, så du som bruger kan få indsigt i, hvor meget energi og CO2 dine søgninger udleder.

"Det koster i gennemsnit 0,19 gram CO2 at stille vores klimaplans AI-assistent et spørgsmål. Det er vigtigt for os, at vi er transparente i forhold til, at vi er et AI-klimaredskab, og at vi har haft klimaet i fokus. Assistenten er derfor driftet i et svensk datacenter, hvor energimikset i videst muligt omfang er baseret på vedvarende energi," siger Frederik Beyer.

For at imødekomme det paradoks, at et CO2-udledende redskab skal hjælpe med at løse klimakrisen ude i kommunerne, har det været et bevidst valg, at assistenten er udviklet som en såkaldt RAG-model, som alene søger i de data, der er blevet læst ind i dens database, altså kommunernes planer og dokumenter.

"Sammenlignet med generativ AI, har det relativt beskedne datasæt en stærkt begrænsende effekt på, hvor meget energi det kræver for modellen, at frembringe de svar, som du sidder og leder efter," siger Frederik Beyer.