
(Genrefoto). - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Flertal vil forbyde reklamer for spil, betting og kviklån i det offentlige rum
Udgivet: 30/06/2026
I Københavns Kommune har et flertal nu stemt for, at man forbyder reklamer for spil, betting og kviklån i det offentlige rum.
Det fremgår af et referat fra mødet i Borgerrepræsentationen d. 25. juni.
Motiveringen for forslaget, som blev stillet af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Dansk Folkeparti og Frie Grønne, er blandt andet, at "reklamer for spil, betting og kviklån er ikke almindelige reklamer for almindelige produkter. Det er reklamer for ydelser og produkter, der kan have alvorlige konsekvenser for mennesker, som i forvejen står i en sårbar situation. Spilafhængighed og kviklån kan være med til at ødelægge privatøkonomi og familier. Derfor bør vi gå så langt som overhovedet muligt for at begrænse reklamer for den slags."
Nu skal forvaltningerne udarbejde sager til politisk behandling om, hvordan forbuddet kan håndhæves og indføres i praksis.
Forslaget blev vedtaget med 42 for og 13 imod og ingen undlod at stemme. For stemte EL, SF, S, RV, ALT, DF og Frie Grønne. Imod stemte K, V og LA.
RMN
Sidst opdateret: 30/06/2026 - 11:09












































