Danmarks evne til at modstå trusler løftes med 1,2 millarder kroner til nye initiativer i 2026. Det skyldes, at Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede i nyere tid ifølge regeringen.

"Penge, der allerede i år går til blandt andet nødstrømsgeneratorer, vandkatastrofeberedskab og ny teknologi inden for redningsberedskabet," siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og fortsætter:

"Det vil sammen med det fælles 24/7-situationscenter betyde, at vi styrker evnen til at reagere på de trusler og hændelser, som Danmark står over for."

Når ministerier beder om penge til tiltag, sker det ved at oversende aktstykker til Folketinget. Ministeriet var dog nødt til at trække aktstykket tilbage, da der blev opdaget en regnefejl.

Det udskød behandlingen fra torsdag i sidste uge til tirsdag i denne, og ministeren måtte beklage.

Finansministeriet oversendte også et aktstykke til et politisk initiativ i sidste uge, som ligeledes blev trukket tilbage.

Pengene til beredskab går blandt andet til et løft af el-, vand-, tele-, sundheds- og transportsektoren.

Herunder med midler til styrket samarbejde med Grønland om beredskabsområdet, ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser og en yderligere specialisering af det statslige redningsberedskab.

Kommunernes ansvar vokser

Som led i akutpakken får kommunerne 270 millioner kroner, som blandt andet skal gå til nødstrømsgeneratorer. Den konkrete udmøntning sker på baggrund af dialog med KL, lyder det.

Da den daværende regering præsenterede akutpakken i februar, lød det, at der var afsat 220 millioner kroner til kommunerne.

Samtidig gjorde ministeren det klart, at kommunernes ansvar i beredskabet ville blive større.

"Kommunerne har allerede i dag et ansvar, der er forankret i loven, i forhold til hvad man skal kunne. Det ansvar skal kommunerne løfte, og det ansvar bliver større. Der skal vi selvfølgelig hjælpe hinanden, og det gælder på tværs," svarede Sophie Løhde (V), daværende Indenrigs- og sundhedsminister, på et spørgsmål fra NB-Kommune.

Ud over pengene til kommunerne går 130 millioner kroner til at etablere et situationscenter, som døgnet rundt skal overvåge, opdage og sikre handling mod hybridangreb.

Regeringen etablerer også et cybermonitoreringsnetværk mod hackerangreb og et cyberoperationscenter, der skal overvåge datatrafikken.

Det er der afsat en milliard til over de kommende fire år i tråd med SVM-regeringens udmelding i december 2025.

RITZAU/AØM