Her er Kunstværket Tre Generationer Senere ved at blive skabt af de unge.

Her er Kunstværket Tre Generationer Senere ved at blive skabt af de unge. - Foto: Assens Kommune

Kunst skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse

Udgivet: 23/06/2026

Del artiklen:

Et kulturprojekt i Assens Kommune skal hjælpe unge uden job og uddannelse tættere på arbejdsmarkedet gennem kunst og fællesskaber.

Lige nu arbejder en gruppe unge på tre kunstværker, der torsdag bliver afsløret ved en fernisering i Assens Midtby. Værkerne er skabt af genbrugsmaterialer i samarbejde med kunstner Jens Ingvar Hansen og er en del af projektet Fynsk KulturRum, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Projektet er et led i kommunens beskæftigelsesindsats for unge og bygger på erfaringer med at bruge kultur som redskab til at styrke trivsel, netværk og motivation blandt unge, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Projektet flugter med de fem politiske pejlemærker for ungeområdet, som Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune vedtog tidligere på året. Et af fokusområderne er at hjælpe flere unge uden job og uddannelse.

Ferniseringen finder sted torsdag den 25. juni på Torvet i Assens, hvor offentligheden får mulighed for at opleve de unges værker og høre om tankerne bag dem.

RMN

Sidst opdateret: 23/06/2026 - 11:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]