For tredje år i træk kan kommunernes forhandlere rejse hjem med en flot økonomiaftale. Servicerammen for 2027 løftes reelt med 3,3 milliarder kroner.

Den nye økonomi- og indenrigsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), har haft stort fokus på at tale den nære velfærd op som partiets helt store prioritering, men selv om hun kalder aftalen "historisk", har hun med aftalen ikke formået at overgå SVM-regeringens økonomiaftaler for 2025 og 2026.

Der er ifølge Michael Vindfeldt (S), borgmester i Frederiksberg Kommune, tale om en "solid aftale", som han gerne vil kvittere for:

"Det er vel en aftale i top tre i nyere tid for kommunerne med særligt solid finansiering. Men fordi der ligger så mange store regninger på bordet, så vil mange skulle spare alligevel. Vi kan i hvert fald ikke aflyse sparekatalogerne på Frederiksberg, som vi i øvrigt også har haft de seneste par år med gode aftaler," siger han.

Selv om sporskiftet i kommunernes økonomiaftaler, der begyndte med økonomiaftalen for 2025, fortsætter, så er niveauet på årets aftale enten lige lidt under eller på niveau med ØA25 og ØA26.

Besparelser i de fleste kommuner

Landets kommuner skal på trods af, at økonomiaftalen er på niveau med de seneste to års SVM-aftaler finde markant større besparelser i 2027 budgetterne.

Langt de fleste af landets 98 kommunalbestyrelser kan således indstille sig på, at de i de kommende år skal gennemføre større velfærdsbesparelser.

Et groft skøn viser, at kommunerne i 2027 samlet skal finde cirka 1,5 milliarder kroner i besparelser og effektiviseringer i budgettet.

Det er en markant ændring fra 2026-budgettet, hvor der var plads til at udvide servicen med omkring 250 millioner kroner.

Regnestykket er umiddelbart meget simpelt. Hvis kommunerne gennemfører det kommende normeringsløft i SFO'en og kvalitetsløft på ældreplejen, at opdriften i det demografiske pres skal dækkes ind, og udgifterne på det specialiserede socialområde i 2027 afspejler væksten i det seneste regnskabsår, så skal kommunerne under ét gennemføre servicebesparelser for cirka 1,5 milliard kroner i 2027-budgetterne.

Uenighed i KL's bestyrelse

KL's næstformand Martin Damm ville ikke sætte tal på behovet for "prioriteringer", men bekræftede efter aftalens indgåelse, at rammeløftet stort set er uændret i forhold til de seneste to år under SVM-regeringen, men at kommunernes udfordringer er steget.

"Når vi laver en økonomiaftale, så består den jo af, hvad man løfter økonomien med, og på den anden side, hvad det er for et udfordringsbillede, den aftale skal bruges til at løse. Og det er jo fuldstændig korrekt. Der bliver flere ældre, det ved vi godt. Så er der jo noget af den økonomi, der går til det. Vi har også hele det der specialiserede socialområde. Det her er stadigvæk en god aftale på økonomisiden. Men vi står også over for det højeste udfordringsbillede, som kommunerne har stået med i mange år. Og derfor kommer den her aftale jo ikke til at friholde kommunalpolitikerne fra at skulle prioritere. Så det her er ikke en økonomiaftale, der dækker alle regninger i alle kommuner," sagde Martin Damm efter pressemødet til NB-Økonomi.

Der var ikke enighed i KL's bestyrelse om den nye økonomiaftale. Dansk Folkeparti valgte i sidste ende at stemme imod aftalen.

Det fortæller Simon Vanggaard, medlem af KL's bestyrelse og af kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune for Dansk Folkeparti, til NB-Økonomi.

"Vi synes ikke, at den her aftale leverer det, den skal. Det er meget langt fra de forventninger, som regeringen havde stillet kommunerne i udsigt både op til aftalen her, i forbindelse med KL's topmøde, og i forbindelse med valgkampen og sidenhen i regeringsgrundlaget."

"Og der må man bare sige, at det, de så tilbyder her, er jo milevidt fra det. Altså, der bliver lappet nogle huller, hist og pist, men der bliver ikke lagt nogen ny asfalt," tilføjer Simon Vanggaard.