
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) har fredag præsenteret en aftale for regionernes økonomi for næste år. - Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
Regionerne får tilført 2,2 milliarder kroner mere i 2027
Regeringen og Danske Regioner har fredag præsenteret en økonomiaftale for regionerne for næste år.
Udgivet: 19/06/2026
Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en økonomiaftale, som næste år giver regionerne 2,2 milliarder kroner mere til sundhedsvæsenet.
Det fremgår af aftalen, der bliver præsenteret fredag i Økonomi- og Indenrigsministeriet af økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF).
"Det er meget tydeligt, at vi prioriterer velfærden i hele Danmark," siger hun.
I aftaleteksten tilføres 2,3 milliarder, men regionerne skal finde 100 millioner i administrationsbesparelser. Derfor er det reelle løft 2,2 milliarder kroner. Det er det samme beløb som i aftalen for i år, som dengang blev præsenteret som "det største løft af sundhedsvæsenet i 15 år" i regionerne.
Der bliver i aftalen afsat 500 millioner kroner næste år og yderligere 250 millioner kroner i 2028 til at lave en akutplan til børne- og ungepsykiatrien, der er under hårdt pres. Der bliver desuden tilført yderligere 250 millioner kroner til området i år.
Dermed bliver der i alt afsat en milliard kroner til området i kommuner og regioner fra i år og til og med 2028.
Formand for Danske Regioner Mads Duedahl (V) siger, at det er "en god dag for det danske sundhedsvæsen".
"Jeg tillader mig at være glad over, at vi for tredje år i træk får et betydeligt løft af det danske sundhedsvæsen. Det er jo historisk at vi i tre økonomiaftaler i træk med skiftende regeringer får et løft hvert år får et løft i omegnen af to milliarder eller derover," siger han til NB-Økonomi efter pressemødet.
Hele Danske Regioners bestyrelse har stemt for aftalen, og det er "mig bekendt første gang", siger Mads Duedahl.
Hos Lægeforeningen er formand Josephine Rathenborg tilfreds med akutplanen for børn og unge, der skal forebygge mistrivsel.
Hun siger, at "alt for mange familier oplever i dag, at de selv skal være tovholdere mellem skole, PPR, kommune, praktiserende læge og psykiatri, mens deres barn har det svært".
"Ikke alle børn i mistrivsel har brug for en psykiatrisk diagnose. Men alle børn i mistrivsel har brug for hjælp. Derfor er vi særligt glade for ambitionen om at styrke de lettilgængelige tilbud og skabe bedre sammenhæng for familierne."
"Det vil være godt for børnene og familierne, og det vil også kunne lette presset på børne- og ungdomspsykiatrien," siger hun i en pressemeddelelse.
/ritzau/RMN
Sidst opdateret: 19/06/2026 - 12:26












































