- Foto: Pressefoto, Lars Møller

København afsætter 13 millioner til stort sportsevent

Udgivet: 17/06/2026

Del artiklen:

Københavns Kommune har netop besluttet at afsætte 13 millioner kroner til DIF DM-ugen, der løber af stablen i juni i 2028.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har valgt København som værtsby til en uge, hvor man kan opleve mere end 40 sportsgrene som landevejscykling, beachvolleyball, parasport, atletik, tennis, dart og åbent vand-svømning.

Her skal sportsudøverene kæmpe om at blive danmarksmestre i deres sportsgren, men som noget nyt bliver DM-ugen også udvidet med de nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.

"DM-ugen kommer til at samle os om alt det, sport kan, og med over 40 sportsgrene er der virkelig noget for alle. Jeg håber, at mange københavnere har lyst til at komme ud og heppe og måske få lyst til selv at prøve kræfter med sportsgrene som padel, atletik eller bueskydning. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvordan vores danske mestre klarer sig i de discipliner, hvor vi kæmper mod vores naboer i Norden,” siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

De sportslige begivenheder bliver sendt på DR, så alle kan følge med, hvis de ikke kommer forbi hovedstaden.

I år foregår DM-ugen i Herning.

AØM

Sidst opdateret: 17/06/2026 - 11:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]