At regeringen vil give mindst 1.000 kroner ekstra om måneden sårbare unge i kontanthjælpssystemet, er blevet modtaget positivt blandt flere arbejdsmarkeds- og beskæftigelseschefer, NB-Beskæftigelse har talt med.

Tiltaget skal hjælpe en udsat gruppe, men rejser samtidig spørgsmål om, hvordan velfærdssystemet bør indrettes, mener Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

"Der er gode argumenter for at give ekstra støtte til unge med psykiske udfordringer. Men når man knytter økonomiske fordele til bestemte diagnoser, er det også relevant at diskutere, hvilke incitamenter det skaber. Det gælder både for de unge og for systemet," siger han til NB-Beskæftigelse.

Erfaringer fra beskæftigelses- og socialområdet viser ifølge professoren, at mennesker naturligt reagerer på de incitamenter, systemet opstiller.

"Hvis en bestemt diagnose giver adgang til en højere ydelse, kan det i princippet øge interessen for at få stillet netop den diagnose. Det er en mekanisme, man er nødt til at være opmærksom på, når man indretter velfærdssystemet," påpeger han.

Thomas Bredgaard understreger, at hans kritik ikke handler om, at unge med psykiske udfordringer får et økonomisk løft.

Tværtimod mener han, at mange unge kan have behov for et løft, særligt efter de ændringer i kontanthjælpssystemet, som har betydet lavere ydelser for nogle grupper.

"Men når økonomisk støtte knyttes til bestemte diagnoser frem for den enkelte unges samlede behov, risikerer man at skabe forskelle mellem unge, som i praksis kan have mange af de samme udfordringer," siger han.

Grænsen bliver afgørende

Thomas Bredgaard hæfter sig samtidig ved, at regeringen endnu ikke har præciseret, hvilke psykiske diagnoser der skal udløse det ekstra tillæg.

I regeringsgrundlaget fremgår det alene, at ordningen skal gælde unge med "bestemte psykiske diagnoser".

"Det bliver interessant at se, hvordan regeringen vælger at afgrænse målgruppen. For så snart man målretter en ydelse til bestemte diagnoser, opstår spørgsmålet om, hvor grænsen skal trækkes, og hvad man gør med de unge, der har lignende udfordringer, men ikke falder inden for kriterierne," siger Thomas Bredgaard.

Ifølge professoren bliver netop afgrænsningen afgørende for, om ordningen rammer de unge, den er tiltænkt, uden samtidig at skabe nye skel eller uhensigtsmæssige incitamenter i systemet.

NB-Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men hun er ikke vendt tilbage inden vores deadline.