Ruten går forbi Bølling Sø.

Ruten går forbi Bølling Sø. - Foto: Jesper Holm Sørensen // Ikast-Brande Kommune

To nye vandreruter ved Hærvejen

Udgivet: 11/06/2026

Del artiklen:

Nu åbner kommuner i samarbejde to nye vandreruter ved Hærvejen. Det skriver Ikast-Brande Kommune i en pressemeddelelse.

Søndag 28. juni indvies Perlen Bølling Sø ved Klosterlund Museum. Samtidigt åbnes også en kortere rute ved Skallerund Sø, som er særligt velegnet for børnefamilier.

Den lange rute “Perlen Bølling Sø - en del af Danmarks Naturstier” er 11,6 kilometer. Den bliver certificeret af Deutsche Wanderinstitut og bliver dermed en af Hærvejens Perler.

Projektet er blevet til i samarbejde mellem blandt andre Ikast-Brande Kommune, Silkeborg Kommune, Naturstyrelsen og Museum Midtjylland. Ruten indgår desuden i Ikast-Brande Kommunes Hærvejsindsats “Fem stilheder og to dialogrum”, som er finansieret af bl.a. Nordea-fonden.

Alle er velkomne til indvielsen, som finder sted kl. 10-12 på Klosterlund Museum, Kragelundvej 6A, 7442 Engesvang, og byder på taler, korsang og aktiviteter for både børn og voksne, lyder det.

På dagen indvies også den kortere rute ved Skallerund Sø. Den er ikke certificeret som en af Hærvejens Perler, men med sine 3,6 kilometer er den mere børnevenlig.

RMN

Sidst opdateret: 11/06/2026 - 10:45

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]