I den nye regerings regeringsgrundlag er der en række initiativer der kræver finansiering, blandt andet for at investere i velfærd udover det demografisker træk.

For at få råd til det hele har regeringen en målsætning om at øge den strukturelle beskæftigelse med 35.000 fuldtidspersoner, løfte velstanden med 70 milliarder kroner frem mod 2035 og øge råderummet med 19 mia. kr.

Det skriver NB-Økonomi.

Hos Dansk Industri (DI) byder vicedirektør Morten Granzau Nielsen regeringens overordnede linje velkommen. Det er nemlig helt essentielt for erhvervslivet, at udbuddet af arbejdskraft øges:

"Vi synes, det er rigtig fornuftige og ambitiøse mål at sætte både at sikre nok hænder til både det private og det offentlige og at have fokus på, at vi skal være et mere produktivt samfund, så vi kan konkurrere med udlandet," siger han.

Det uklare regnestykke på 19 milliarder

Morten Granzau Nielsen påpeger, at regeringen mangler at anvise den konkrete vej til at finde et afgørende økonomisk råderum. Uden de milliarder falder korthuset sammen:

"Det er nok et af de steder, hvor regeringsgrundlaget er mest uklart. De skriver ret klart, at de skal øge råderummet med 19 milliarder. Men det står ikke særlig tydeligt, hvordan de skal skaffe de der 19 milliarder," forklarer han og advarer om konsekvenserne, hvis det mislykkes:

"Hvis ikke man er i stand til at løfte arbejdsudbuddet for eksempel og få flere i beskæftigelse og den vej sikre, at man kommer tættere på at levere de her 19 milliarder, jamen så mangler der jo penge til de ting, man lover i regeringsgrundlaget".

Bliver der rent faktisk skaffet de ønskede hænder, advarer chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gustav Elias Dahl, dog mod at tro, at statskassen automatisk fyldes op. Det afhænger fuldstændig af, hvilke værktøjer politikerne tager i brug:

"Det er jo ikke sådan, at arbejdsudbudsreformer, der øger arbejdsudbuddet nødvendigvis giver flere penge i kassen. Det afhænger meget af, hvilken reform der er at tale om. Altså hvis man for eksempel sænker skatten på arbejde, så giver det jo et større arbejdsudbud, men det er jo også noget, der koster statskassen penge, og ikke noget, der giver ekstra penge, når man sænker skatterne," lyder det fra Gustav Elias Dahl.

Læs hele historien med økonomernes perspektiver på NB-Økonomi her.