Den nye regering vil lave en markant mere vidtgående reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, end der oprindeligt var lagt op til.

Ifølge regeringsgrundlaget vil man også se på "en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og den kommunale udligning," skriver NB-Økonomi.

Rent logisk må der være tale om, at man øger statsskatten for at finansiere et større statstilskud til kommunerne via bloktilskuddet, hvilket så igen kan nedsætte kommuneskatten. Effekten af sådan en omlægning er, at udligningsgraden i det samlede udligningssystem for kommunerne øges.

Det betyder helt enkelt, at skatteyderne i de rige nordsjællandske kommuner vil komme til at betale en større del af deres skatteindtægter til de fattige kommuner.

Pointen er, at det sker via statsskatten og ikke via en større betaling fra kommunen til udligningssystemet.

Hvis man skal sætte kommunenavne på, så vil en sådan omlægning umiddelbart koste penge for de 26 kommuner, som har et beskatningsgrundlag over landsgennemsnittet, mens det modsat vil være en fordel for de 72 kommuner, som har et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet.

De hårdest ramte kommuner ved omlægningen vil ud fra 2026-data være Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Dragør, Furesø, Allerød og Frederiksberg.

Kan skåne København og Vestegnen for effekt af ændrede kriterier

Regeringens nye ekstra forslag til en udligningsreform vil i det store billede gøre det lettere for regeringen at skåne blandt andet København og kommunerne på Vestegnen for et stort udligningstab.

Det tab ville forventeligt komme, hvis man - som det hidtidige kommissorium har lagt op til - fjernede alle politisk fastsatte særtilskud og ændrede systemet, så det var rent fagligt funderet.

Samtidig bliver omlægningen nu så stor og kompleks, at det ikke giver mening at udarbejde den traditionelle liste med kommunernes bidrag eller gevinst fra udligningssystemet i en såkaldt alt andet lige betragtning.

Siger ikke noget om overfinansering

Teksten i regeringsgrundlaget siger alene noget et ønske om en "simplere styringsmodel".

Det er uklart ,om det også som forventet omfatter en reduktion i den årlige overfinansiering af kommunerne.

Der er dog i den sammenhæng værd at bemærke, at større en udligningsreform bliver, des lettere vil det være at fjerne hele eller dele af den 6-9 milliard kroner store overfinansiering, som kommunerne i dag får.