Vi har et af verdens bedste sundhedsvæsener, når vi rammes af sygdom. Lad os også få en af verdens sundeste befolkninger, der i langt mindre grad bliver ramt af sygdom.

Sådan afslutter næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj (S), sit debatindlæg i Politiken.

En EU-rapport har i 2026 fastslået, at Danmark er det land i Europa, hvor flest borgere får konstateret en kræftsygdom. Det skyldes blandt andet usund livsstil.

Derfor skal det være dyrere at købe alkohol og tobak, mener Lars Gaardhøj.

Ingen under 18 år bør kunne købe alkohol, og tobak og alkohol skal generelt være dyrere, påpeger han.

"Det er jo indlysende, at alkohol er for billigt. Det er barokt, at du i et supermarked skal betale mere for sodavand og juice end øl," siger Lars Gaardhøj til Politiken.

Han lægger op til, at der i en kommende folkesundhedslov bør være nationale mål og tiltag, der sikrer sundere og længere liv for borgerne i Danmark.

Folkesundhedslov bør bakkes op af kommuner

Ifølge Danske Regioner er behandlingskvaliteten på hospitalsvæsenet de seneste 20-25 år løftet til "et fantastisk flot niveau" som følge af "modige politiske beslutninger" om centralisering og enorme milliardinvesteringer.

Lars Gaardhøj roser tidligere regeringers fokus på kræftpakker, som har sikret hurtigere og bedre behandling samt bedre overlevelse.

Men nu er det tid til, at vi fokuserer på forebyggelse, lyder det.

Partierne bag sundhedsreformen har for nylig vedtaget, at reformen også skal indeholde en decideret folkesundhedslov. Men en folkesundhedslov batter ifølge Lars Gaardhøj ikke, hvis den blot består af fine hensigter på glittet papir, der tages frem, når der holdes skåltaler.

"En folkesundhedslov bør følges op af både stat, kommuner, regioner og civilsamfund. Kommuner og regioner samarbejder for eksempel allerede med idrætsorganisationer for at styrke kampen mod overvægt og sygdom. Den kommende folkesundhedslov bør også føre til nationale mål og beslutninger, som kan højne danskernes sundhedstilstand og for eksempel resultere i langt færre end de over 48.000 kræfttilfælde, som danskere rammes af hvert år," skriver Lars Gaardhøj i debatindlægget.