
Viceborgmester langer ud efter kommunens økonomistyring
Udgivet: 13/05/2026
I Frederiksberg Kommune er 2. viceborgmester, Alexandra Dessoy (K), utilfreds med, at kommunen sidste år brugte omkring 83 millioner kroner mindre, end man måtte inden for service- og anlægsrammerne.
Det skriver TV2 Kosmopol.
“Det er mange penge, som enten kunne have været brugt på bedre velfærd eller på at undgå unødvendige besparelser. Vi skal blive bedre til at ramme rigtigt. Det gjorde vi tidligere, og det skal vi tilbage til igen,” lyder det fra Alexandra Dessoy, der - i følge mediet - henviser til dengang De Konservative sad på magten.
I dag er det Socialdemokratiet, der sidder for bordenden, og her replicerer politisk ordfører Malte Mathies Løcke, at man finder det lidt paradoksalt at få kritik af De Konservative for at overholde budgettet og være økonomisk ansvarlige.
SA
Sidst opdateret: 13/05/2026 - 11:32












































