- Foto: Foto: Center for Voldsforebyggelse

København opsætter mindeplade for dræbte kvinder

Udgivet: 08/05/2026

Del artiklen:

En mindeplade som dem på billedet ovenfor, der er i henholdsvis Herlev og Gladsaxe kommuner, vil snart være at finde på Vestre Kirkegaard i København.

Det har politikerne i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget i Københavns Kommune netop godkendt, skriver kommunen i en pressemeddelelse

Pladen er til minde om de 38 københavnske kvinder, der i perioden til 2000-2025 er blevet slået ihjel af en partner, ekspartner, eller blot fordi de var kvinder.

”Kvindedrab er ikke enkeltstående hændelser, men et strukturelt problem. Bag hver tragedie ligger fysisk og psykisk vold, kontrol og stalking. Fælles for dem er det ofte, at der står en relateret bag – ofte en partner. Og her er Danmark desværre en kedelig højdespringer i den europæiske statistik. En mindeplade i sig selv redder ikke liv, men den kan være en vigtig tydeliggørelse af problemet til vores fælles bevidsthed”, siger kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester Christopher Røhl (R).

Det er Center for Voldsforebyggelse, der står bag initiativet til mindepladen, og som også finansierer opsættelsen.

På mindepladen kommer der til at stå: ”Til minde for dræbte kvinder i København”.

Center for Voldsforebyggelse arbejder for, at der opsættes mindeplader for dræbte kvinder i alle kommuner. Indtil videre har 15 kommuner markeringer.

AØM

Sidst opdateret: 08/05/2026 - 12:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]