"Det er ulykkeligt, at vi igen ser, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste stiger så meget. For det er jo børn og unge i mistrivsel og skolefravær, som er den primære årsag. Og ofte er det, fordi familierne venter på at komme i behandling i den regionale børne- ungepsykiatri."

Sådan lyder budskabet fra formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, til NB-Social.

Han regerer på, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste stiger i over halvdelen af landets kommuner i 2025. 

Sammenlignet med 2024 er udgifterne steget med 191 millioner kroner i 2025. Hele 62 kommuner har brugt mere per indbygger, end de gjorde året før. 

Der er allerede sat flere initiativer i gang til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungepsykiatrien. Blandt andet er det en del af tisårsplanen for psykiatrien, at alle kommuner skal oprette lettilgængelige tilbud, hvilket de også har gjort.

Selvom effekten af de initiativer formentligt ikke har slået igennem endnu, mener Jakob Bigum Lundberg, at sundhedsrådene bør forholde sig til de stigende udgifter:

"Jeg ved godt, at vi sikkert mangler at se effekter af kommunale lettilgængelige tilbud, STIME og andre tilbud, men det er ofte i ventetiden til psykiatrien, at problemerne vokser. Derfor er det et oplagt emne at tage med ind i sundhedsrådene. Naturligvis for at se, om ventetiden kan nedbringes, men også for at finde ud af, om kommunerne med hjælp fra psykiatrien kan gøre mere i ventetiden for at undgå yderligere forværring af tilstanden."

Se udviklingen i din kommune

Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste har været i voldsomt vækst siden 2020. Dengang brugte kommuner lige knap 1,7 milliarder kroner i 2025-priser. Et tal der nu er steget til ca. 2,8 millarder kroner. Og selvom udgifterne er vokset med et sted mellem 200-400 om året, så er ser det ikke ud til at aftage foreløbigt.

I kortet herunder kan du se, hvor meget udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste er steget i din kommune fra 2024 til 2025. Hvis du klikker rundt i kortets beskrivelse, kan du kan også se udviklingen fra 2020 til 2025, justeret til 2025-priser.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Niveauet i 2025 varierer betydeligt imellem kommunerne, og tabt arbejdsfortjeneste er mest udbredt i det nordsjællandske.

Frederikssund ligger højest med 1.017 kr. pr. indbygger, efterfulgt af Helsingør med 906 kr., Gribskov med 778 kr., Hillerød med 770 kr., Favrskov med 767 kr. og Egedal med 766 kr. Alle ligger dermed markant over landsgennemsnittet på 464 kr. pr. indbygger. I den lavere ende ligger blandt andre Ringkøbing-Skjern med 122 kr. pr. indbygger, Langeland med 140 kr., Lolland med 157 kr., Sønderborg med 205 kr. og Frederiksberg med 225 kr.