Der bliver revet for mange bevaringsværdige bygninger ned i Rudersdal, mener arkitektur- og byplanudvalget i kommunen.

Derfor gennemfører Rudersdal Kommune i foråret og sommeren en genregistrering af 1.600 bygninger med middel bevaringsværdi.

"Vi har konstateret, at der nogle gange bliver revet huse ned, som vi er ret kede af bliver revet ned," siger formand i arkitektur- og byplanudvalget, Dorte Nørbo (SF), til NB-Kommune.

I Søllerød blev den seneste registrering af bygningerne lavet i 1992.

"I dag har vi måske et andet blik på bygninger, der ikke blev vurderet bevaringsværdige dengang," siger Dorte Nørbo.

Rudersdal Kommunes initiativ er ifølge udvalgsformanden en sikring af fremtidens lokale miljøer:

"Vi skal renovere frem for at bygge nyt. Også af hensyn til klimaet. Så vi varetager ikke den enkelte husejers interesser. Vi varetager fælleskabets. Ikke i forhold til hvad den enkelte synes er smukt, men med et fagligt blik. Arkitektonisk og kulturhistorisk."

Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og urbanisme ved Københavns Universitet, er enig i prioriteringen:

"Når vi udstikker rammer for bevaring gør vi det for os som samfund for eftertiden og i stigende grad for miljøet. Derfor skal man ikke se på den enkelte bygning, men på de sammenhænge, de sammen skaber og de sammenhænge, de indgår i. I det perspektiv er det lige så vigtigt at have blik for samspillet mellem hus og have, for et træ, en hæk eller en forhave."

Alle bør gøre som Rudersdal

Arne Høi, institutleder ved Det Kongelige Akademi, har helt tilbage fra SAVE-metodens begyndelse arbejdet som leder og rådgiver inden for bygningsbevaring og kulturarv. Han har samarbejdet med en række kommuner om SAVE-registreringer og kommuneatlas, og så har han som rådgiver været med til at revidere den officielle vejledning til SAVE-metoden i 2011.

Han bakker op om idéen om, at alle kommuner bør gøre som Rudersdal. Og kan kommunerne ikke gennemføre de store genregistreringer som ses i blandt andet Rudersdal, bør man som andre kommuner lave en strategi med en løbende indsats i udvalgte områder og have en samlet strategi.

"I den bedste af alle verdener, ville alle kommuner gøre det, som Rudersdal Kommune nu gør. Men det er ikke en engangsting – det er en måde at arbejde på. Systemet er faktisk indrettet til, at kommunerne løbende gør det," siger han til NB-Kommune.

Det er ifølge Arne Høi lidt trist, at det bliver en nyhed, når én kommune genregistrerer bygninger:

"Det er da bekymrende, at mange kommuner forvalter efter 30 år gamle SAVE-vurderinger. Kommunerne bør have en strategi, hvor de løbende opdaterer deres viden om de bevaringsværdige bygninger, så man har et solidt forvaltningsgrundlag. Vores syn på, hvad der er bevaringsværdigt, ændrer sig – det er ikke en statisk ting."

Kun toppen af isbjerget

Det er ifølge professor Ellen Braae ikke kun i Rudersdal Kommune, at der bliver revet bygninger ned mod kommunens vilje.

“Det, vi ser offentligt, er kun toppen af isbjerget – mange nedrivninger går under radaren. Derfor er det relativt unikt, at en kommune går ind og genregistrerer så mange bygninger," siger hun til NB-Kommune.

Kommunerne savner ifølge Ellen Braae bedre redskaber til at passe på de bevaringsværdige bygninger:

“Genregistreringer er et af de vigtigste værktøjer, kommunerne har lige nu. 40 procent af vores ressourceforbrug er knyttet til byggeri og drift af bygninger, så fra et ressource perspektiv er det helt skørt at rive bygninger ned. Lige nu er genregistreringer det mest effektive greb, men så skal kommunerne jo også huske at gøre brug af det."