Kommunerne brugte 1,7 milliard kroner mindre på service til borgerne, end de havde lov til ifølge budgetloven og økonomiaftalen med regeringen, hvilket svarer til 0,5 procent. Dermed bliver 2025 det tredje år i træk, at kommunerne har haft et mindreforbrug på over en milliard kroner på service.

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort kommunernes regnskaber for 2025, og de viser, at kommunerne overskred deres anlægsbudgetter med 2,5 milliard kroner.

Hvis man sammenligner det faktiske forbrug på service med kommunernes regnskaber, så er mindreforbruget kun 1,5 milliard kroner. Årsagen er, at kommunerne allerede i budgettet gik et par hundrede millioner under servicerammen.

Det store mindreforbrug i 2025 vil med stor sikkerhed skærpe kritikken mod kommunerne for, at de er så skræmte over udsigten til statslige sanktioner for at overskride servicerammen, at de ender med at give borgerne mindre service, end regeringen og Folketinget via de årlige økonomiaftaler havde ønsket.

I fagforeningen HK Kommunal er man stærkt utilfreds:

"Det er restriktioner og dummebøder (sanktioner red.), der gør, at kommunerne ikke får brugt deres serviceramme. Man har i forvejen meget stramme budgetter, og så ovenikøbet bliver man skræmt til at bruge endnu mindre. Det betyder, at kommunerne ikke yder den velfærd, som de egentlig har råd til," siger formand i HK Kommunal, Lene Roed.

To særlige forhold i 2025

For 2025 er der imidlertid en række særlige forhold, som har medvirket til, at kommunerne er endt under servicerammen.

Det vigtigste er, at en række usædvanlige - men helt korrekte - modregninger i det såkaldte balancetilskud betød, at mange kommuner i juli 2024 stod i en virkelighed, hvor de slet ikke havde finansiering til at bruge deres andel af servicerammen for 2025.

Det betød, at mange kommuner satte gang i grønthøsteren og fandt nye sparetiltag i budget 2025. Det udløste det såkaldte borgmesteroprør, som i slutningen af august betød, at regeringen kom med et særligt ekstraordinært finansieringstilskud på 1,8 milliard kroner. Men de penge kom på et tidspunkt, hvor kommunerne var langt inde i budgetprocessen.

Derudover var der især et andet forhold. Regeringen skønnede i både 2023 og 2024 inflationen for højt, og derfor fik kommunerne en inflationsgevinst begge år, som var medvirkende til et stort mindreforbrug i både 2023 og 2024. I 2024 endte mindreforbruget på service på hele 2,5 milliard kroner, og dermed kom kommunerne ind i 2025 med et lavere månedligt forbrug, end servicerammen gav plads til.

Matematikken er så enkel, at hvis kommunerne skulle have øget det månedlige forbrug på service så meget, at det ville have sikret en fuld udnyttelse af servicerammen i 2025, så skulle forbruget ved udgangen af 2025 have været særligt højt, for at det kunne opveje mindreforbruget i de første måneder af 2025.

Men så ville man stå i det modsatte problem i 2026, at man kom ind i året med for høje månedlige forbrug, at man i værste fald skulle skære på en lang række serviceområder for at få de månedlige udgifter ned på et niveau, som ville sikre, at de overholdt budgettet for 2026.

Pengene er brugt til anlæg

Helt konkret skulle kommunerne i 2025 have brugt samlet 5,7 milliarder kroner målt i faste priser mere på service sammenlignet med 2024, hvis man skulle have undgået et mindreforbrug på service.

Kommunerne endte med at bruge 4,2 milliarder kroner mere på service i 2025 sammenlignet med 2024, og det svarer til en realvækst på cirka 1,4 procent, hvilket er historisk højt. Regnskabstallene betyder samtidig, at der er plads til en vækst i serviceudgifterne fra 2025 til 2026.

Regnskaberne viser samtidig, at kommunerne overskred deres anlægsbudgetter med 2,5 milliard kroner. Det dækker over en samlet overskridelse af rammen på 2,8, og dermed overskrider kommunerne de samlede økonomiske rammer fra staten med cirka 1,3 milliard kroner (service og anlæg samlet).

Kommunerne har allerede betalt cirka 100 millioner kroner i sanktion for at overskride anlægsbudgetterne, men i og med at der kun er sanktion på serviceregnskaberne og ikke anlægsregnskaberne, så får kommunerne ikke yderligere sanktioner.