- Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

'Storby-Venstre': Vi skal genfinde os selv

Venstre er rundet af landbruget, men skal modernisere sig og appellere mere til vælgerne i storbyerne, mener en række Venstre-politikere fra landets største byer.

Udgivet: 20/04/2026

Del artiklen:

Skal Venstre gøre sig forhåbninger om at blive et stort folkeparti igen, kræver det et opgør med billedet af, at Danmarks Liberale Parti er et landbrugsparti.

Sådan lyder det fra en række Venstre-politikere i landets fire største byer, som TV 2 har talt med. Partiet bliver nødt til at appellere mere til borgerne i de store byer, hvor partiet led markant tilbagegang, lyder det.

En af de adspurgte politikere er Mathilde Hjort Bressum, der blev valgt til Folketinget trods tilbagegangen for partiet i Aarhus. Hun beskriver sig selv som en repræsentant for “storby-Venstre" og mener, at landbrugspartiet Venstre er blevet pustet for stort op af kritikere.

"Ja, vi er rundet af landbruget. Det må vi ikke glemme. Men Venstre bliver også nødt til at modernisere sig selv", siger Mathilde Hjort Bressum til TV 2.

Hun ser personligt et stort potentiale i at tale mere om iværksætteri og unges jobmuligheder efter endt uddannelse.

I sidste måned fik Venstre sit dårligste folketingsvalg nogensinde med blot 10,1 procent af stemmerne, særlig markant var tilbagegangen i landets store byer. Venstre opnåede ikke nogen mandater i hovedstaden. Også i Aarhus, Odense og Aalborg gik partiet markant tilbage, om end ikke i samme grad som i København.

SA

Fik du læst?

Venstre i København sender kritisk opråb til partitoppen

Fik du læst?

Efter 'katastrofe' vil V-fagborgmester støve partiets borgerlige værdier af

Fik du læst?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde halverer personlige stemmetal

Sidst opdateret: 20/04/2026 - 12:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]