I foråret og sommeren 2026 gennemfører Rudersdal Kommune en genregistrering af bygninger med middel bevaringsværdi. Altså en bevaringsværdi på 4-6 efter den såkaldte SAVE-metode.

I den forbindelse vil cirka 1.600 bygninger i de kommende måneder få besøg af en arkitekt, som skal vurdere bygningens ydre. Tiltaget skal sikre, at bevaringsværdige bygninger i kommunen ikke bliver revet ned.

"Indtil nu har vi sagt nej til at nedrive bygninger i SAVE-kategorierne 1-3. Ved at udvide det til også at gælde kategori 4, 5 og 6 kan vi bedre passe på kommunens kultur. Det handler om at være på forkant," siger næstformand i arkitektur- og byplanudvalget i Rudersdal Kommune, Nicola Emely Larsen (K) til NB-Kommune.

Genregistreringen af de bevaringsværdige bygninger skal danne grundlag for en kommende temalokalplan, hvor fokus er på "bevaring af områder og bygningers særlige præg". Den kommende temalokalplan skal altså sikre, at det bliver sværere at nedrive bevaringsværdige bygninger i kategori 4, 5 og 6.

"Vi kan se, at flere og flere bevaringsværdige bygninger bliver revet ned. Derfor vil vi gerne fremme renovering af ejendommene i stedet. Formålet med genregistreringen er at passe på bygningerne, for i sidste ende vil vi gerne undgå, at de bliver revet ned," siger Nicola Emely Larsen.

Nyt byggeri står i kontrast

I Rudersdal Kommune nedrives der for ofte huse, der har haft en særlig værdi for lokalmiljøet. I de tilfælde kan nyt byggeri stå i kontrast til en lokal byggestil eller påvirke et ellers homogent vejbillede, lyder det.

"Vi har altid ført en restriktiv politik på det her område i Rudersdal, og det er nok også derfor, at vi alle sammen synes, at vi bor så smukt, som vi gør. Vi vil gerne passe på, hvordan vi bor," siger Nicola Emely Larsen.

Hun håber på, at indsatsen med at sikre mere kulturarv ved at udpege bygninger med middel bevaringsværdi i lokalplaner vil øge den samlede mængde af bevaringsværdige bygninger i kommunen betragteligt, og at det på sigt vil betyde, at færre kulturhistoriske bygninger nedrives.

Lokalplan sendes i høring

Hvornår bygningen er blevet registreret, afhænger af, hvor i kommunen den ligger. For eksempel stammer mange registreringer fra Søllerød Kommune helt tilbage fra 1992, og på mere end 30 år kan både bygninger og omgivelser ændre sig meget.

Derfor er der ifølge Nicola Emely Larsen behov for at genbesøge mange af de gamle registreringer.

Når hele genregistreringen er gennemført, og kommunen har gennemgået registreringerne, får ejere af og beboere i bygningerne direkte besked om, hvad genregistreringen kan betyde for dem, og selve temalokalplanen sendes også i høring til at alle berørte borgere.

Rudersdal Kommune vil i forbindelse med genregistreringen afholde to informationsmøder i maj og juni.

"Der sidder også nogle boligejere, som bliver berørt af det her. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle bliver hørt i processen. Men vi håber, at folk bliver stolte, hvis deres huse bliver udpeget til at være bevaringsværdige," siger Nicola Emely Larsen.