I begyndelsen af 2026 blev Bornholm ramt af en massiv strømkrise. Et brud på strømforsyningen lagde hele Bornholm ned i flere timer.

Deltagere ved KL's Klima & Miljø Topmøde i Aarhus fik torsdag et indblik i, hvad der sker, når en hel kommune bliver ramt af det, som ingen håber nogensinde kommer til at ske.

Det indblik vil NB-Kommune gerne dele med jer, vores læsere, så det kommer her:

Onsdag den 21. januar 2026 klokken 10.16 forsvandt alt strøm pludseligt på Bornholm.

Det gav en heftig aktivitet på de sociale medier og bekymrede panderynker på arbejdspladserne.

Alle butikker lukkede, og omkring middag var Bornholm stort set øde.

Elnets-selskabet Trefor meldte hurtigt ud, at de arbejdede på sagen. De havde konstateret en teknisk fejl, som frakoblede søkablet fra Sverige, og genetableringen kunne tage adskillige timer, men man forventede, at strømmen ville vende retur senest klokken 21.

Det er mange timer uden strøm, men det skulle heldigvis vise sig, at det ikke blev så langvarigt, som først frygtet. Klokken 14 havde alle strøm igen.

Men spørgsmålet er, hvornår det kan ske igen, hvor ofte og hvad Bornholm har lært af strømnedbruddet, som andre kommuner også kan lære af.

Det gav Ann Rubæk-Nielsen (S), forperson i Kultur- og Lokalsamfundsudvalget i Bornholms Regionskommune, et svar på torsdag eftermiddag ved KL's Klima & Miljø Topmøde.

Bekymring for russerne

For hvilke prioriteringer foretog Bornholms Regionskommune og beredskabet før, under og efter hændelsen?

På Bornholm har de allerede en vis erfaring. Bornholm oplevede en kæmpe snestorm i 2010, og øen har haft adskillige stormfloder og strømudfald. Det giver en vis robusthed i øsamfundet.

Men der er med den geopolitiske situation kommet en ny bekymring.

"På Bornholm har vi en vis erfaring. Vi havde en kæmpe snestorm i 2010, og vi har haft adskillige stormfloder og strømudfald. Det giver en vis robusthed i samfundet. Men der er kommet en ny bekymring i vores samfund. Især, når man bor på en ø ude i Østersøen, for kan det være russerne, der er på spil?"

"På en måde er vi faktisk heldige, at vi bor på en ø, hvor vi har ét politidistrikt, ét hospital og én kommune. Det gør, at vi er gode til at samarbejde. Men vi er også meget sårbare," siger Ann Rubæk-Nielsen.

Vand og varme forsvinder

Hun fortæller her om de første timer uden strøm:

"Varmen forsvandt hos alle fjernvarmebrugerne. Stort set alle kommunens ejendomme blev ramt. Rådhuset, plejecentre, bosteder og skole- og dagtilbud. Vandet forsvinder. Nogle vandværker kunne godt levere, andre kunne ikke. Det giver selvfølgelig nogle erfaringer, når man bliver ramt af en sådan hændelse. Det var midt i januar måned. Der stod en strid østenvind ind over Bornholm, så det var hundekoldt."

Manglende varme og vand var altså en stor udfordring. Især for de mindste, de ældste og de svageste borgere.

"Vi havde også udfordringer med kommunikation. SMS'er og mails, der ikke kom frem. Især der, hvor vores sundhedsberedskab var til stede. Telefoner, som simpelthen ikke var tilstrækkeligt opladt. Så kommunikationen med beredskabet fungerede ikke særligt godt. Der var flere meldinger og kontrameldinger i spil, inden vi blev helt klar over omfanget," siger forpersonen.

Beredskabskasser med opladte powerbanks, FM-radioer og lommelygter fungerede super godt, hvis man altså havde en.

"Så det her med at have tænkt på, hvor beredskabskassen er, det er en god ting. Det er mørkt i januar, så lommelygter er en god ting."

Printede lister

Der skal være printede kørelister i hjemmeplejen, hvor der står, hvem der skal have besøg. Lister over borgere, som har brug for livsnødvendigt elektronisk udstyr. Borgere, der er terminale. Alt det skal kommunen også have overblik over.

Koordinering af brug af biler. Man kan ikke tanke eller lade biler, når der ikke er strøm. Når man har et stort område, man skal køre ud til, så skal det være en del af indsatsplanen.

Alternative måltider. Man kan ikke lave mad, som man plejer. Sårbare borgere har brug for måltidsfællesskaber, fordi det skaber tryghed. Der er også borgergrupper, der igen skal mindes om, at de skal have et lager af mad og vand liggende.

"Alle branddøre lukker. De kan heldigvis åbnes manuelt, hvis man er meget stærk. Det er ikke alle, der er lige til at flytte," siger Ann Rubæk-Nielsen.

I skoler og dagtilbud var der nogle steder, hvor man opfordrede til tidlig afhentning. Der var også nogle steder, hvor man sendte børn hjem. Man samlede medarbejderne og holdt fællesmøder, hvor man overvejede, hvis der ikke var strøm i morgen, hvad gør man så? Skal man have nødpasning i dagtilbud? Hvordan håndterer man undervisning?

"Det er heller ikke alt udstyr, som er glad for strømsvigt. Det går i stykker, eller skal genstartes. Der er elektroniske nøgleskabe og døre, som ikke kan åbnes. Hvor er de fysiske nøgler henne?

Hellere fryse sammen

Der var heldigvis også positive erfaringer fra Bornholm. For eksempel fra Rønne Bibliotek, som holdt åbent til stor glæde for borgerne. Selvom det var koldt, så oplevede borgerne en tryghed og et fællesskab.

"Som en sød ældre dame sagde, hellere fryse sammen med andre, end at sidde alene derhjemme og fryse," siger Ann Rubæk-Nielsen.

Hun fortæller, at det også er vigtigt, at kommunen kun tager ansvar for deres egne opgaver.

"De fleste borgere skal kunne klare sig selv. Det er nødvendigt, at vi prioriterer det lokale beredskab økonomisk og praktisk. Men det er også vigtigt, at vi prioriterer det kulturelle, så vi ikke ender med at have en ensom eller bange borger."

Selvom Bornholm ikke er verdens største ø, så er det ikke alle, som har prøvet en strømafbrydelse før, så der er et stort behov for vidensdeling på tværs af kommunen. Når krisen indtræffer, så kan der være nye ledere, som kan mangle basisviden om, hvor nøgler, nødgeneratorer og så videre står. Øvelse og uddannelse i hverdagen skaber tryghed og sikkerhed hos medarbejderne."

"Til sidst skal jeg hilse og sige, at vådservietter er et stort hit, når der ikke er noget vand," lød det fra Ann Rubæk-Nielsen.