
- Foto: Museum Sønderjylland
Museum jagter tocifret milliontilskud hos kommune
Udgivet: 16/04/2026
Museum Sønderjylland har søgt om 18,5 millioner kroner i tilskud fra Haderslev Kommune til et nyt udviklingsprojekt i Gram Lergrav.
Projektet skal relancere det naturhistoriske museum og på sigt fordoble besøgsantallet, blandt andet ved at inddrage gæster som aktive fossiljægere i udgravningerne. Det fremgår i et referat fra kommunens dagsorden.
Museet ser et særligt potentiale for at tiltrække flere skolegrupper, og museet forventer derfor en stigning i antallet af elever, der deltager i undervisningstilbud.
Gram Lergrav er et naturhistorisk område, der internationalt anerkendes som et unikt indblik i fortidens dyreliv. Området rummer den cirka ti millioner år gamle havbund, som gemmer på globalt unikke fossiler, oplyser kommunen.
Sagen blev drøftet i Haderslev Kommunes kultur- og fritidsudvalg den 7. april.
FGH
Sidst opdateret: 16/04/2026 - 11:04
Emner: Kultur













































