Valgresultatet betyder en afslutning på den situation, at den til enhver tid siddende regering kan være sikker på at få stemt en økonomiaftale med regioner og kommuner igennem Folketinget.

Medmindre Danmark får en ny flertalsregering efter valget i går, så vil den kommende finansminister stå i den situation, at han eller hun for første gang siden 2015 parallelt med forhandlingerne med KL og Danske Regioner er nødt til at sikre sig et flertal i Folketinget for en eventuel aftale.

Og KL og Danske Regioner vil for første gang i 11 år have den mulighed, at man kan appellere til et flertal i Folketinget om at lægge pres på regeringen, for at give flere penge.

Historikken bag skiftet er lidt kompleks. I forbindelse med Økonomiaftalerne for 2016 indgik et flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti i juli 2015 en aftale om, at de fire partier altid ville stemme en aftale igennem Folketinget, som regeringen havde indgået med KL og Danske Regioner. Det skete efter De Konservative, som var en del af regeringens parlamentariske flertal, havde truet med et stemme økonomiaftalerne ned på grund af en strid om boligskatter.

Men skæbnen ville, at de fire partier efter folketingsvalget i 2022 ikke længere havde flertal, og derfor meddelte regeringen i et svar til Finansudvalget 9. januar 2023, at forliget var bortfaldet.

Det fik ingen praktisk betydning dengang, fordi SVM-regeringen havde sit eget flertal, og derfor i realiteten i hele valgperioden har været sikre på at kunne stemme økonomiaftalerne igennem i Finansudvalget.

Men det er slut nu. Medmindre det altså lykkes at strikke en ny flertalsregering sammen, så vil en kommende finansminister skulle ud og finde et flertal bag økonomiaftaler med KL og Danske Regioner.