I disse kommuner dumper flere afgangselever end forventet

Ny analyse viser, hvor gode kommunerne er til at løfte folkeskolelever til at bestå afgangsprøverne. Der ses i øvrigt ingen afgørende sammenhæng med skolernes ressourceforbrug på normalklasser.

Udgivet: 20/03/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I Odsherred Kommune består kun 72,4 procent af folkeskoleelever afgangsprøverne i 9. klasse. Det er 5,2 procentpoint mindre, end hvad man kan forvente.

Det viser en ny analyse fra CEPOS baseret på tal fra 2024.

Analysen viser kommunernes 'beståelsesløfteevne', der beskriver, hvor godt kommunerne løfter eleverne i forhold til det niveau, man kan forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund.

Hvor Odsherred Kommune har den laveste, så har Brøndby Kommune den højeste.

I Brøndby Kommune består 88,1 procent af eleverne afgangsprøverne mod de forventede 82 procent.

Tallene er for samtlige elever, der tager afgangsprøverne. Kigger man kun på folkeskolens normalklasser, er beståelsesandelen anderledes. Odsherred er stadig i bunden med en beståelsesandel på 79 procent og en beståelsesløfteevne på -9,1 procentpoint.

Analysen viser samtidig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem beståelsesløfteevnen i folkeskolens normalklasser og andelen af uddannede lærer, andelen af elever i folkeskolen, omkostninger pr. elev, elevtrivsel, elevfravær og inklusionsgrad.

"Jeg tror helt sikkert, at organisering og kultur betyder noget. Måden man driver skolerne på, kan have stor betydning for resultaterne," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Det er også vigtigt i forhold til den aktuelle valgkamp, mener han.

"Hvis politikeren ikke har fokus på, at mangel på ressourcer ikke er hovedproblemet, ender de med at svigte eleverne og især de fagligt svageste," siger Karsten Bo Larsen.

Odsherred, Morsø, Lolland, Herlev og Viborg kommune har i 2024 den laveste beståelsesløfteevne. Omvendt har Brøndby, Køge, Billund, Tønder og Albertslund den højeste beståelsesløfteevne.

Se tallene for alle kommuner i kortet forneden:

Sidst opdateret: 20/03/2026 - 12:13

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]