
(Genrefoto). - Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Børn får fri til at tage med forældre i stemmeboksen
Udgivet: 17/03/2026
I Assens Kommune giver man ikke børn fravær fra skolen, hvis de i den første lektion på valgdagen tager med deres forældre hen og stemmer. Kommunen kalder det i en pressemeddelelse en særlig demokrati-ordning.
Ved KV25 præsenterede kommunen muligheden for første gang, og erfaringen var, at flere var glade for initiativet. Derfor er det nu gjort til en fast tradition ved kommende valg, lyder det.
”Der var en del, som benyttede sig af muligheden for at tage sine børn med i 2025, og derfor har vi valgt at gøre ordningen til en fast tradition ved alle valg. Når børn får lov at opleve valghandlingen sammen med deres forældre, får de samtidig et vigtigt indblik i demokratiets grundlæggende mekanismer. Derfor er det vigtigt, at vi giver plads til og opfordrer til, at man som forælder tager sit barn med ned og stemme," siger chef for Dagtilbud og Skole, Espen Fossar Andersen.
RMN
Sidst opdateret: 17/03/2026 - 11:06












































