
- Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
SF vil give ældre flyttehjælp til at forlade usælgelige huse
Udgivet: 04/03/2026
Onsdag har SF fremlagt et udspil, som skal hjælpe ældre i landdistrikterne økonomisk med at flytte fra huse, som de ikke kan få solgt.
Det skriver TV2 Fyn.
SF vil give ældre over 60 år, der har boet mindst fem år i deres hus, en statslig flyttehjælp på 75.000 kroner.
Ifølge SF er udspillet rettet mod de områder i Danmark, som oplever befolkningstilbagegang og mange tomme boliger.
"Vi skal styrke livet på landet, og derfor foreslår vi bedre økonomi til nye boformer, som flere almene boliger, så man kan blive i sit lokalsamfund, flyttehjælp, hvis man som ældre sidder i en usælgelig bolig, og nedrivningspuljer, så man holder landsbyen attraktiv", siger fynske folketingskandidat for SF, Lise Müller til mediet.
Sidst opdateret: 04/03/2026 - 11:37












































