Genrefoto.

Genrefoto. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Erhvervsorganisation vil have kommuner til at løfte juniormesterlæreordning

Udgivet: 04/03/2026

Del artiklen:

31 procent af de små og mellemstore virksomheder, der har kendskab til juniormesterlæreordningen, er åbne for at tage imod folkeskoleelever, der vil benytte ordningen.

Omvendt svarer 51 procent, at de ikke er åbne for det, mens 18 procent er i tvivl.

Det viser en ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark, erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder.

Villigheden til at tage elever i juniormesterlære varierer på tværs af landet. Den er højest på Fyn (39 procent), efterfulgt af Københavns omegn (38 procent). I den modsatte ende ligger Østsjælland (16 procent) og København (18 procent).

Samtidig har en tidligere undersøgelse vist, at det kun er omkring hver femte kommune, der lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 procent af en elevårgang deltager i juniormesterlære.

Derfor vil SMVdanmark have kommunerne til at tage et større ansvar.

”Der er et mismatch mellem virksomhedernes parathed og kommunernes brug af ordningen og dermed også et uudnyttet potentiale. Som erhvervsorganisation vil vi naturligvis fortsætte med at informere vores medlemmer, men det er ikke realistisk at forvente, at små virksomheder i en travl hverdag selv tager initiativet. Her har kommuner og folkeskoler en helt central rolle i at tage det første skridt og sikre koordinering og opfølgning, så virksomhederne ikke står alene med opgaven,” siger Kasper Munk Rasmussen, branche- og uddannelseschef i SMVdanmark. 

AØM

Fakta om ordningen

Fra skoleåret 2025/26 er juniormesterlære en frivillig mulighed for elever i 8. og 9. klasse. Eleverne kan være i praktik 1-2 dage om ugen i en virksomhed, på en erhvervsskole, FGU eller ungdomsskole og have almindelig undervisning de øvrige dage.

Formålet er at give unge tidligere erfaring med arbejdsmarkedet og styrke interessen for erhvervsuddannelserne. Regeringen forventer, at omkring 5 procent af en årgang – svarende til cirka 3.000 elever årligt – vil vælge ordningen.

Sidst opdateret: 04/03/2026 - 11:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]