
Ny ringvej vil koste det samme som en Storebæltsbro
Udgivet: 03/03/2026
En ny, femte ringvej rundt om hovedstaden vil koste 34,1 milliarder kroner at bygge.
Det viser nye beregninger, som Sjællandske Nyheder er i besiddelse af.
Prisen svarer næsten til, hvad det vil koste at bygge Storebæltsbroen i dag.
Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), har længe været modstander af projektet og kalder beløbet for "abnormt mange penge".
"Det bekræfter mig som Venstremand i, at det er et urealistisk vejprojekt, som vi stadig ikke ønsker," siger han til mediet.
FGH
Sidst opdateret: 03/03/2026 - 11:52












































