Folketingsvalget 2026 er nu for alvor skudt i gang.

Torsdag aften samlede DR og TV 2 de 12 partiledere til den første debat om fremtidens Danmark.

Et af aftenens store temaer var folkeskolen. Mod slutningen af programmet blev Mette Frederiksen (S) bombarderet med spørgsmål fra flere af de øvrige partiledere om sit forslag om at indføre en "lilleskole", hvor man sætter et klasseloft på 14 elever i de små klasser.

Der blev blandt andet spurgt ind til, hvornår man skal splitte klasserne op, og hvordan det skal hænge sammen økonomisk.

Og så kom kommunerne også under beskydning i en ordveksling mellem Alex Vanopslagh (LA) og Lars Boje Mathiesen (BP).

De to partiledere beskyldte blandt andet kommunernes "mærkelige projekter" for at være blandt årsagerne til folkeskolens angivelige forfald.

Pengene forsvinder i kommunerne

Debatten om kommunerne og folkeskolen blev indledt af Alex Vanopslagh. Han pegede cirka halvanden time inde i debatten på udfordringen om, at man aldrig har brugt så mange penge per elev, som man gør i dag. Den liberale partileder gik specifikt i kødet på kommunerne:

"Når jeg taler med lederne i folkeskolen, så mærker de ikke pengene derude. Det forsvinder i kommunerne. Til konsulenter, kurser og alle mulige mærkelige projekter, verdensmål og hvad ved jeg. I stedet burde man sige: Pengene skal ikke ind forbi kommunerne."

Alle pengene skal ifølge Alex Vanopslagh i stedet følge barnet og komme ud til skolerne, og så skal skolerne have friheden og ansvaret til at stå for eksempelvis efteruddannelse af lærerne.

"Det er at stole på lærernes faglighed og sikre, at pengene kommer ud og gør gavn. I stedet for at beskatte mennesker og så hælde nogle flere penge ned i et system, hvor de bare forsvinder."

Til det fulgte Lars Boje Mathiesen hurtigt op:

"Men Alex, det kræver så også, at man er villig til at sige, at kommunerne ikke må hæve deres administrationsomkostninger. Fordi det, som kommunerne laver, jeg har jo selv siddet i Aarhus Byråd, det er, at man siger, nå okay, staten sender en milliard kroner ud til for eksempel ældreområdet. Det skal man kunne bevise, at vi sender derud. Men, så laver vi lige et effektiviseringskrav på det område, så pengene kan køre tilbage til fælleskassen igen."

Det er ifølge Lars Boje Mathiesen den måde, kommunerne kommer rundt om det på.

"Så hvis man vil gøre det her, så skal vi sige, at kommunerne ikke må hæve deres administrationsgebyrer, for ellers snører de os igen."

Pissedårlig prioritering

Derefter fik De Radikales Martin Lidegaard ordet. Han erklærede sig enig i, at det ikke nødvendigvis er det klogeste fra centralt hold, at sige, at der absolut skal være 14 elever i hver klasse.

"Men jeg er enig i, at vi er nødt til at tilføje et milliardbeløb til folkeskolen. Men så skal der også være nogle lærere."

Tidligere i debatten havde Venstres Troels Lund Poulsen erklæret sig enig med Socialdemokratiet i, at der kan være en grund til at se på, hvordan de små klasser i folkeskolen skal indrettes.

Men der er noget andet, der ifølge den nye statsministerkandidat er vigtigere, når det kommer til skolerne.

"Det kan være fint at se på de mindre klasser, men vi bliver også nødt til at se på det, der har martret folkeskolen i flere år. Inklusion. Det er kommet ud af kontrol," sagde han.

"Der har Troels ret i, at inklusionen ikke er lykkedes. Men skal vi så helt opgive den? Eller skal vi sige, at vi både kan løfte de børn, der har brug for at blive løftet, men selvfølgelig også de almindelige børn. Det kræver, at vi får flere uddannede lærere, som har autoritet, og som kan deres pædagogik. Jeg synes, det er et spørgsmål om pisse dårlig prioritering," sagde Martin Lidegaard.

Kommunalreformen har lukket for mange skoler

Derefter bød Inger Støjberg ind i debatten om inklusion i folkeskolen.

"Jeg mener simpelthen, at inklusionen er gået alt for vidt. Vi taber alt for mange. Både de stille piger og de drenge, der har rigtig svært ved at gå i skole. Vi skal have specialskolerne tilbage. Det hele bliver i dag rodet sammen, hvis der skal være plads til alle," sagde hun.

Men hvordan ville Inger Støjberg finansiere, at bringe specialskolerne tilbage?

"Hvis man kigger på, hvad man bruger på folkeskolen i dag, så er jeg enig i, at der er ekstremt meget, der forsvinder i bureaukrati i kommunerne. Det, vi går fejl af nu, er, at man kommer til at tabe for mange ved at skulle rumme alting. Lærerne har ikke længere den autoritet, som de havde i gamle dage. Den skal gives tilbage."

Til det svarede Mette Frederiksen, at hun også synes, at lærerne skal være en autoriet.

"Et samfund, der ikke har sine autoriter, det kommer til at smuldre. I dag er der en klassekoefficient. Den hedder bare 26 elever i de små klasser og 28 i de store. Hvis vi er optagede af, at der er en sammenhæng mellem land og by, så må vi erkende, at efter kommunalreformen, så er der lukket for mange folkeskoler. I dag bruger vi cirka en tredjedel af folkeskolebudgettet på specialundervisning. Et specialskoletilbud koster meget mere end et folkeskoletilbud. Når vi foreslår 14 børn, så er det fordi mange af os har erkendt, at inklusionen ikke fungerer."

Derudover medgav Mette Frederiksen, at hvis der i enkelte lokalmiljøer ikke er elever nok til præcis at have 14 børn i klasserne, så er Socialdemokratiet fleksible. Til det spurgte Lars Boje ind til, hvor man skal lægge snittet:

"Når det ikke er 16 elever, hvor går snittet så? Der er jo nogle, der skal administrere efter det her. Går snittet ved 17 børn? 18? 19? Er det 20 vi skal dele over i 10? Der sidder nogen derude, som skal udføre det her. Der bliver du nødt til at være tydelig," lød det fra Lars Boje Mathiesen.

Det tog Mette Frederiksen forholdsvist roligt.

"Jeg har så meget tillid til danskerne, at jeg tror godt på, at vi politisk kan sige, at vi vil give børnene en roligere start i skolen, og derfor sænker vi klasseloftet. Hvis man så har nogle børn derudover, så finder man en lokal løsning," lød svaret fra statsministeren.

Kørte henover den vigtigste ressource

Mod slutningen i torsdagens debat erklærede Pelle Dragsted (EL) og Lars Løkke Rasmussen (M) sig enige i, at der skal investeres flere penge i folkeskolen. Men fra Enhedslistens partileder lød et forbehold:

"I må ikke begå den fejl igen, mange er jer begik, sidste gang man reformerede folkeskolen, hvor I kørte henover den allervigtigste ressource i folkeskolen, nemlig lærerne - og deres overenskomster. Det er en af årsagerne til, at det i dag er gået så galt. Det skal ikke være djøf'ere, der sidder i ministerierne og finder på de her ting. Det skal være forankret i skolerne," lød det fra Pelle Dragsted.

Tanken om, at politikerne skal diktere den bedste måde at bruge seks milliarder på, ved at putte folk ned i små klasser, var ifølge Lars Løkke Rasmussen ikke særligt "tillidsbaseret".

"Jeg synes, vi skal have en frihedsskole. Jeg synes, at Inger Støjberg har fat i noget rigtigt. Jeg har selv arbejdet meget med de drenge, der har problemer. Vi skal skabe noget større frihed til, at man kan undervise på tværs af årgange for eksempel. Vi skal tro på fagligheden derude. Jeg vil meget gerne være med til at finde penge til folkeskolen, men det skal være på en måde, hvor der skabes frihed derude, og hvor vi ikke tror os så kloge på Christiansborg, at vi sidder og designer det i små fine kasser," lød det fra udenrigsministeren.