- Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Sådan påvirker valget kommunerne

Med valg til marts og en ny regering måske til maj vil man akkurat kunne nå at indgå en økonomiaftale før sommer, så kommunerne kan følge den normale budgetproces. Men en regeringsdannelse skal ikke trække meget ud, før det vil påvirke det kommunale årshjul.

Udgivet: 26/02/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Går regeringsdannelsen hurtigt efter folketingsvalget den 24. marts, vil en ny regering kunne være på plads i maj.

Dermed vil den nye regering kunne nå at forhandle en økonomiaftale med kommunerne på plads inden sommer. Normalt plejer man at have en økonomiaftale i slutningen af maj og meddelelse om tilskud og udligning cirka 1. juli - og selvom økonomiaftalen skulle blive forsinket med en til to uger, vil budgetprocessen i kommunerne kunne køre som normalt fra ultimo august.

Men regeringsdannelsen skal ikke trække meget ud, før det vil kunne påvirke kommuneres årshjul. Her er det dog værd at bemærke, at den nuværende regering ikke går af med udskrivelsen af folketingsvalget i dag.

Kommunerne skal forvente en mere mager økonomiaftale.

"Den første økonomiaftale i en valgperiode bliver normalt ret mager, og det vil blive forstærket af udfordringerne med en næsten tømt statskasse", siger chefredaktør for NB-Medier, Arne Ullum, med henvisning til regeringens 2035-plan, som blev præsenteret tidligere på ugen.

Ifølge Arne Ullum betyder udskrivelsen af folketingsvalget også, at KL's forhandlinger med regeringen om økonomiaftale, selskabsudligning m.m. stopper.

Samtidig vil en del byrådspolitikere være aktive hjælpere i valgkampen, og dermed vil byrådene gå ned i kadence.

Under valgkampen sættes analyser m.m. fra ministerier og styrelser på pause, fordi embedsværket ikke skal være en del af valgkampen.

Sidst opdateret: 03/03/2026 - 10:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]