Fordrevne fra mindre krigsramte områder i Ukraine skal fremadrettet ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark efter den såkaldte særlov.

Det mener regeringen, der foreslår at justere i loven, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.

Forslaget fra regeringen skal foruden at rumme ukrainere, der er mindre ramt af krigshandlinger, også gælde personer, der er omfattet af ukrainske regler for mobilisering.

Det forklarer udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) i nyheden.

Det skal ifølge ministeren både imødekomme den ukrainske regering, der flere gange har opfordret til, at ukrainske mænd, der indkaldes til militæret, ikke får opholdstilladelse i Europa.

"Men det skal også aflaste de kommuner, der er hårdt pressede af at finde boliger til de nytilkomne ukrainere og modtage dem i lokalsamfundene," siger han.

Flygtninge fra Ukraine bliver fordelt i kommunerne, i takt med at de rejser ind i Danmark og søger og får opholdstilladelse.

Det er Udlændingestyrelsen, der løbende beslutter, hvor mange ukrainske flygtninge der skal bo i hver enkelt kommune. Det afhænger blandt andet af kommunernes størrelse.

Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag om justeringerne i april 2026.

Ændringerne vil ikke få betydning for dem, der allerede har opnået opholdstilladelse efter særloven.

De regioner som regeringen har vurderet, er mindre krigsramte, er: Tjerkasy, Tjernovts, Іvano-Frankivska, Khmelnytskyj, Kirovohradska, Lviv, Poltava, Rivne, Ternopil, Vinnitsja, Volyn, Zakarpatska, Zjytomyr samt Kyiv-regionen - ikke byen.

København løber snart tør for plads

Andreas Keil (S), der er Københavns Kommunes beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester, er tilfreds med den ændring, regeringen nu foreslår. NB-Kommune har modtaget reaktionen skriftligt.

”Det er et godt og nødvendigt skridt, regeringen nu tager, fordi vi snart ikke har flere indkvarteringsmuligheder i København,” udtaler han.

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune oplyser, at kommunen siden februar 2022 har taget imod flere end 6.000 af de ukrainere, der er ankommet til Danmark.

I kommunens midlertidige indkvartering bor der i dag mere end 3.300 ukrainere, fordelt på 21 lokationer rundt om i byen plus to hoteller.

Ifølge Andreas Keil står man stadig skulder ved skulder med Ukraine i krigen, men han mener også, at det er nødvendigt, at flere bliver i deres hjemland.

”Ukraine har brug for, at flere ukrainere bliver i Ukraine og hjælper med at holde gang i hjulene og bygge landet op igen, når freden forhåbentlig snart kommer,” udtaler han.

Derudover mener han, at det er rimeligt, at de ukrainere, der kan, bliver omfattet af arbejdspligten.

Aktuelt ankommer der omkring 25-30 ukrainere til Københavns Kommune hver eneste uge.

Flere af Andreas Keils borgmesterkollegaer på vestegnen har også givet udtryk for, at de ikke har plads til flere ukrainske flygtninge. Det gælder blandt andet i kommunerne Ishøj, Brøndby og Rødovre.

Omvendt har borgmestrene i Ringkøbing-Skjern, Hjørring, Brønderslev og Lolland sagt, at de stadig har plads til flere.

"Det går fint med at få plads til dem her. Der er ingen problemer. Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange vi kan tage, men vi kan godt tage lidt flere. Vi er jo Danmarks største kommune målt på areal, så vi har plads nok," har borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Lone Andersen (V), tidligere sagt til NB-Kommune.

/ritzau/AØM