Maribo på Lolland er en af de byer, der får penge til bystrategi og bysamarbejde.

Maribo på Lolland er en af de byer, der får penge til bystrategi og bysamarbejde. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

17 bymidter får penge til at skabe mere liv

92 millioner kroner skal gøre bymidterne mere attraktive og skabe lokal sammenhængskraft.

Udgivet: 24/02/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

15 projekter i 17 byer får nu en økonomisk håndsrækning til at skabe mere liv i bymidterne.

Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling har indstillet, at ni projekter får tilskud under temaet ”fysisk omstilling til levende og bæredygtige bymidter”. Projekterne ligger i byerne Nyborg, Korsør, Rødekro, Hundested, Vojens, Hedensted, Tønder, Nykøbing Falster, Brønderslev og Hjallerup.

Derudover har udvalget indstillet, at seks projekter får til tilskud under teamet ”bystrategier og bysamarbejder”. Projekterne ligger blandt andet i byerne Ringkøbing, Solrød Strand, Faxe, Haslev, Maribo og Helsinge.

”Lukkede butikker og tomme lokaler i centrum af danske byer er skadeligt for vores lokalsamfund. De seneste mange år er det gået den forkerte vej. Det går ud over den lokale udvikling og arbejdspladser. Det er uholdbart. Vi skal have vendt udviklingen og gjort vores bymidter attraktive, så de ikke sygner hen, " siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

92 millioner fordeles

Regeringen nedsatte i 2024 et udvalg for bæredygtig udvikling af bymidter. Sidste år blev der fordelt knap 50 millioner kroner fra EU’s Regionalfond til 16 bymidter fordelt på ni projekter, og nu gælder det anden og sidste runde på knap 92 millioner kroner.

”Vi har i indstillingsudvalget lagt vægt på, at projekterne skal gøre bymidterne mere attraktive og skabe lokal sammenhængskraft, så endnu flere får glæde af at besøge og bruge de blomstrende bymidter, men også til fordel for borgerne og det lokale erhvervsliv", siger formand for indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling John Wagner.

Sidst opdateret: 24/02/2026 - 10:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]