Sundhedsstyrelsen har nu offentliggjort de nye nationale kvalitetsstandarder for de 2.600 sundheds- og omsorgspladser. De stiller blandt andet krav om fast lægedækning samt klare rammer for bemanding, kompetencer og de sundhedsfaglige indsatser.

Når sundhedsreformen træder i kraft i 2027, skal der etableres mindst 2.600 nye sundheds- og omsorgspladser i hele landet. Pladserne skal målrettes borgere, der er for syge eller svage til at være i eget hjem, men som ikke har behov for en egentlig sygehusindlæggelse.

Kvalitetsstandarderne skal ifølge regeringen sikre ensartet og høj faglig kvalitet på tværs af kommuner og regioner. Pladserne skal erstatte hovedparten af de nuværende midlertidige pladser, som i dag drives af kommunerne.

Fast lægedækning og ensartede krav

De nye nationale kvalitetsstandarder stiller blandt andet krav om fast lægedækning samt klare rammer for bemanding, kompetencer og de sundhedsfaglige indsatser.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i en pressemeddelelse:

"Med de nye kvalitetskrav til sundheds- og omsorgspladserne sikrer vi, at borgere i hele landet kan få sundhedstilbud af høj og ensartet kvalitet i nærheden af deres bopæl, hvor de kan samle kræfter efter eksempelvis en sygehusindlæggelse og få den rette pleje, behandling og genoptræning, indtil de er klar til komme hjem."

Ifølge ministeren er formålet både at hæve kvaliteten og skabe større ensartethed i tilbuddene.

"De nuværende midlertidige pladser er mange steder gode. Men kvaliteten er for svingende på tværs af landet, og der er forskel på, om der er egenbetaling, og hvor meget man i givet fald betaler. Derfor stiller vi nu klare krav til bl.a. bemanding, kompetencer og de sundhedsfaglige indsatser på de nye sundheds- og omsorgspladser, så borgerne og deres pårørende kan føle sig trygge og have vished for, at den faglige kvalitet er i orden alle steder. Og vi fjerner samtidig egenbetalingen," siger Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

3,35 mia. kr. årligt følger med

Med opgaveflytningen fra kommuner til regioner og etableringen af de nye pladser følger ifølge regeringen omkring 2,8 mia. kr. årligt. Dertil kommer cirka 550 mio. kr. om året, som skal gå til at hæve kvaliteten, fjerne egenbetalingen og sikre frit valg mellem pladser på tværs af landet.

De 17 nye sundhedsråd, som består af folkevalgte fra regioner og kommuner, får en central rolle i at tilpasse pladserne til lokale behov og sikre sammenhæng i borgernes forløb før og efter et ophold.

Dermed bliver de nye sundheds- og omsorgspladser en markant strukturel ændring i den kommunale og regionale opgavefordeling – både organisatorisk og økonomisk – når reformen træder i kraft i 2027.