Skanderborg Kommune vil hjælpe virksomhederne med at håndtere medarbejdere på sygedagpenge, når beskæftigelsesreformen sætter dem fri, og virksomhederne i langt højere grad får ansvaret for dem.

For det er ikke alle virksomheder - særligt de små - der har ressourcerne til at yde den understøttelse, som sygedagpengemodtagere har brug for.

Det fortæller Anja Nørby Sørensen, chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune. Hun understreger, at hun er bekymret for, om alle virksomheder kan løfte den opgave det er at få sygedagpengemodtagere tilbage i beskæftigelse.

"Nogle virksomheder vil stå med en umulig opgave at løfte. Derfor vil vi gerne lave et slags beredskab, som de kan tage fat i, så hvis man som virksomhed har brug for hjælp, kan vi træde til," siger hun til NB-Beskæftigelse og tilføjer, at kommunen vil være opsøgende.

"Vi vil byde os til og række ud til virksomhederne. Og mens opgaven reelt er skåret væk i reformen, så tror jeg, det er for dyrt at lade være. Jeg ved i hvert fald, at det har både menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis man ikke lykkes på det her område."

I støbeskeen

Som led i den del af beskæftigelsesreformen, der træder i kraft 1. juli 2026, bliver sygedagpengemodtagere nemlig frisat fra en række tidligere krav.

Dele af de nye rammer bekymrer Anja Nørby Sørensen og derfor vil hun sikre sig, at kommunen stadig har kontakt med de borgere og virksomheder, der har behov for det. Hun forestiller sig, at det er en gruppe faste sagsbehandlere, som også sidder med andre opgaver, som bliver en del af en form for rejsehold, som kan tage ud, hvis der er behov.

Indtil nu har der været et krav om, at sygedagpengemodtagere skal til samtaler ved kommunen, men nu bliver det i langt højere grad deres arbejdsgivere, der står med den opgave. Kravet om samtaler med kommunen fjernes nemlig, hvis de har en arbejdsplads at vende tilbage til. Altså vil de sygedagpengemodtagere med et job at vende tilbage til, og som de forventer at gøre inden for 26 uger, ikke som krav skulle til nogen samtaler ved kommunen.

"Jeg kan være bekymret for, at når virksomhederne selv skal stå for tingene i den første lange periode, og så måske ikke kommer i mål, eller at medarbejderen ikke bliver raskmeldt, så får vi de her mennesker ind meget, meget sent i et forløb. Det er bekymrende, da vi ved, hvor vigtig en tidlig indsats er, for at de ikke kommer et sted hen, hvor de skal have en mere indgribende indsats," siger hun og tilføjer:

"Det er både dyrt, og det er ærgerligt for de mennesker. Det kan jeg være bange for, og det vil vi gerne undgå. Det bedste, der kan ske, det er, at min frygt er helt ubegrundet."

Virksomhederne har forskellige behov

Anja Nørby Sørensen fortæller, at kommunens advisory board har været ude og undersøge behovet hos virksomhederne i forhold til, om de ønsker kommunens hjælp i de nye rammer, som reformen giver.

Her er de helt todelt, fortæller hun. De store virksomheder med HR-afdeling og arbejdsgangene på plads, de svarer, at de godt kan administrere faste opfølgningssamtaler, lave genoptræningsplaner og i det hele taget har procedurer for at gribe de sygemeldte an.

De små virksomheder har det helt anderledes. De har ikke et setup, ressourcer eller kompetencer til at løfte de sygemeldte.

Derfor håber Anja Nørby Sørensen også på, at der potentielt kan blive etableret et samarbejde mellem virksomhederne på længere sigt.

Hvornår der er en helt fast skabelon for, hvordan det skal fungere, er endnu uklart, men de nye rammer for sygedagpengemodtagere træder i kraft 1. juli 2026.