I den svenske kommune Älvdalen vil man tillade ansatte at have sex i arbejdstiden i en såkaldt "wellness-time".

I den svenske kommune Älvdalen vil man tillade ansatte at have sex i arbejdstiden i en såkaldt "wellness-time". - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Svensk kommune vil drøfte, om sex skal tillades i arbejdstiden

Udgivet: 06/02/2026

Del artiklen:

I den svenske kommune Älvdalen vil man nu drøfte, om ansatte skal have tillade til at dyrke sex i arbejdstiden i en såkaldt "wellness-time".

Det er Centerpartiet, som har foreslået at lade de kommunale ansatte indgå i "frivillige og samtykkende intime møder". Det fremgår af et forslag, som nu er sendt til behandling i den svenske kommunalbestyrelse.

"Det er et sjovt twist på at forsøge at opmuntre til at få flere børn," siger formand for Centerpartiet Torbjörn Zakrisson til Sydsvenskan.

Et lignende forslag er faktisk allerede blevet afprøvet i en anden svensk kommune, nemlig i Övertorneå, hvor man håbede på, at sex i arbejdstiden kunne øge befolkningstallet. Det skrev SVT om i 2017.

"Det er godt, at man kan gå hjem i løbet af dagen og få en ekstra time til sex, når børnene ikke er hjemme. Folk i dag har så travle skemaer, og sex er blevet en mangelvare for mange," fortalte forslagsstiller og socialdemokrat Per-Erik Muskos til det svenske medie.

Men forslaget blev ikke den succes, som Per-Erik Muskos havde håbet på. Politikerne stemte klart nej til forslaget med den begrundelse, at det ikke er kommunernes opgave, at blande sig i, hvor og hvornår politikerne dyrker sex.

JSC

Sidst opdateret: 06/02/2026 - 12:28

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]