Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) var blandt deltagerne, da regeringen og en række partier i slutningen af januar præsenterede en aftale om en såkaldt fødevarecheck. Det skete i Finansministeriet, der havde inviteret til et doorstep om aftalen. Hvis det står til ministeren, skal ordet "doorstep" ud af det danske sprog.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) var blandt deltagerne, da regeringen og en række partier i slutningen af januar præsenterede en aftale om en såkaldt fødevarecheck. Det skete i Finansministeriet, der havde inviteret til et doorstep om aftalen. Hvis det står til ministeren, skal ordet "doorstep" ud af det danske sprog. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Regeringen vil sikre det danske sprog i offentlige institutioner

Partier og ministerier opfordres til at invitere til pressemøder i stedet for 'doorstep', og Dansk Sprognævn skal skride ind, hvis eksempelvis en professionshøjskole vil kalde sig 'university college' i stedet for.

Udgivet: 06/02/2026

Del artiklen:

Der er for mange udenlandske ord i det danske sprog, som er udfordret af ord såsom "inshallah", "onboarding", "crazy", "sale" og "cringe" samt udtryk som "oh my god".

Nu skal det danske sprog fremtidssikres.

Derfor er regeringen sammen med SF og De Konservative blevet enige om en såkaldt sprogpakke, som skal værne om det danske sprog.

"Der er seks millioner danskere og lidt til, som taler dansk, og det er ikke en selvfølge, at det danske sprog består i fremtiden, hvis ikke vi er bevidste om at passe på sproget, siger Jakob Engel Schmidt (M) og fortsætter:

"Jeg har ikke noget imod, at sproget udvikler sig, men der har de seneste år været eksempler på, at der er sneget sig mange nye udtryk ind i det danske sprog".

Fra ministerens egen verden indkalder partier og ministerier ofte til et doorstep, som løst og hurtigt oversat er et kort pressemøde. Jakob Engel-Schmidt mener, at doorstep fremover skal kaldes for pressemøde.

Derfor skriver han et brev rundt til gruppeformændene i Folketinget med en opfordring til, at partierne og deres folkevalgte skal passe bedre på det danske sprog i hverdagen.

Selve sprogpakken indeholder en række tiltag. Blandt andet skal Dansk Sprognævn fremover have en "mere aktiv og sprogbeskyttende" rolle.

Det betyder, at Dansk Sprognævn skal skride ind, hvis eksempelvis en professionshøjskole vil hedde university college i stedet for. I det tilfælde skal Dansk Sprognævn række ud til professionshøjskolen og bede dem tænke sig om en ekstra gang over navnet.

"Det vil være en opfordring fra Dansk Sprognævn. Det er ikke et sprogpoliti", siger Engel-Schmidt.

Han vil også i DR og TV 2's publicservice-kontrakter have indskrevet, at de skal værne om det danske sprog.

/ritzau/SA

Sidst opdateret: 06/02/2026 - 11:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]