Socialdemokratiet vil fra 2028 indføre et klasseloft på 14 elever i 0.-3. klasse. Når eleverne når 4. klasse, skal klasserne igen samles og ligne dem, vi kender i dag.

Regeringen har endnu ikke fremlagt en konkret finansieringsmodel, men prisen er anslået til omkring fem milliarder kroner om året samt seks milliarder kroner i engangsudgifter, blandt andet til etablering.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh peger på, at forslaget hurtigt bliver meget dyrt, når man ser på gennemsnittets-beregningerne.

Det skriver NB-Økonomi.

”Hvis man tager udgangspunkt i, at der i gennemsnit er omkring 20-21 elever i en klasse, så betyder én elev mere eller mindre cirka fem procent i omkostninger. Går man fra 20 til 18 elever, har man fordyret undervisningen med omkring ti procent. Går man hele vejen ned til 14, så er vi oppe omkring 35 procent dyrere,” siger Per Nikolaj Bukh, der også er medlem af Skoleøkonomisk Forum, der består af eksperter med viden om og interesse for folkeskolens opgaver, rammer og økonomi, nedsat af Danmarks Lærerforening.

Han understreger, at han godt forstår begejstringen over mindre klasser, men peger på, at klasseloftet samtidig lægger en meget snæver økonomisk og pædagogisk ramme ned over kommunerne.

Derfor frygter Per Nikolaj Bukh, at klasseloftet kan ende som et dyrt indgreb, der begrænser kommunernes mulighed for at prioritere lokalt. Hans grundlæggende bekymring er, at pengene bliver bundet meget snævert i forslaget, fortæller han.

"Hvis man i stedet havde givet folkeskolerne og kommunerne mulighed for selv at prioritere midlerne, så kunne pengene være brugt dér, hvor de lokalt gav mest mening," siger Per Nikolaj Bukh.

Og så er Per Nikolaj Bukh ikke sikker på, at det er bedst for kommunerne, at alle skal gøre helt det samme:

"Det er jo et meget kraftigt indgreb i kommunernes selvforvaltning, når man lægger så snærende restriktioner direkte ned i driften. Man siger reelt til kommunerne: I må kun bruge pengene på én bestemt måde. Og det er jeg meget skeptisk over for, fordi situationerne er så forskellige fra kommune til kommune og fra skole til skole," siger han.

4.000 lærere koster dyrt

Ud over de øgede driftsudgifter peger han på, at der vil være behov for omkring 4.000 ekstra lærere.

”Hvis man taler om omkring 4.000 ekstra lærere, og vi ved, at en folkeskolelærer i gennemsnit koster cirka 46.000 kroner om måneden i løn, så løber det hurtigt op,” siger han og tilføjer, at udgifterne samlet kan løbe op i omkring to milliarder kroner.

Samtidig peger han på, at det ikke altid er klassedeling, der giver mest værdi.

”Som tommelfingerregel koster det omkring en million kroner om året at drive en klasse. Så hvis en lille ét-sporet skole har 16 eller 17 elever på et klassetrin, og man med et loft på 14 er nødt til at oprette en ekstra klasse, så har man pludselig brugt en million kroner,” siger Per Nikolaj Bukh.

Og så er der de praktiske udfordringer som lærermangel, manglende lokaler og usikkerhed for børnene, når små klasser senere skal samles igen.

”For de mindste børn kan det være utryghedsskabende. Enten skal man splitte en klasse fuldstændigt op, eller også skal man blande alle klasserne,” siger Per Nikolaj Bukh.