Nu er den første del af Beskæftigelsesreformen trådt i kraft. Tre chefer for beskæftigelse tager godt imod dele af reformen, men der ligger også en stor opgave og venter.

For når man bliver frisat, så kræver det også, at man finder ud af, hvordan man vil tilrettelægge en central del af kommunens velfærd, nemlig at få borgere i job eller anden aktivering.

Ét sted har man fulgt politisk udarbejdede pejlemærker for reformen, mens en anden lægger vægt på, at man må tage opgaven på sig, hvis man skal løfte det ansvar, der kommer med frisættelsen.

Læs i denne artikel, hvordan der bliver arbejdet med reformen i Nordfyn, Aalborg og Gentofte kommuner, og hvordan man vil lykkes med den omfattende opgave, som der er blevet stillet.

NB-Beskæftigelse bringer flere uddybende pointer fra de tre chefer.

Stor opgave i Nordfyns

"I beskæftigelsesverdenen spiser vi normalt reformer til morgenmad, men den her er meget større, end hvad vi har prøvet før. Det er positivt, men det er en stor opgave."

Det siger Kia Lund McDermott, arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune, om den omfattende reform, hvor første del er trådt i kraft per 1. februar.

Hun understreger, at man længe har forberedt sig, hvor man i Nordfyns Kommune allerede i sommeren sidste år fik det daværende arbejdsmarkedsudvalg til at udarbejde politiske pejlemærker, som man kunne arbejde målrettet efter.

Kia Lund McDermott mener, at vi skal godt ind i 2027 for at se, hvilke effekter reformen har. Samtidig skal reformens dele implementeres gradvist, og det giver visse udfordringer, påpeger hun.

Hun fremhæver de hidtil obligatoriske indsatser som løbende samtaler, ressourceforløb og jobprøvning som nogle af de ting, som man nu vil se på og potentielt gentænke.

"Hvad gør vi så? Det er nogle vigtige samtaler, vi skal have med medarbejderne, og vi skal kigge i vores arbejdsgange og finde ud af, hvad der virker. Og det første år må vi prøve nogle ting af," siger hun og understreger, at de er dygtige til at spotte de borgere, som har behov for indsatser eller har risiko for at være ledige i længere tid.

Gentofte gør op med målgrupper

I Gentofte Kommune har man arbejdet målrettet med at gøre op med målgrupperne. Hvor man har gået fra skarpt opdelte grupper, har man nu skabt en mere fleksibel organisering.

Det fortæller Kasper Tange Jørgensen, afdelingschef i Borger, Erhverv, Beskæftigelse og Integration. Han understreger, at arbejdet med reformen har været i gang i et par år nu, og han er overordnet positiv overfor, at der kommer en højere grad af lokal frihed.

"Reformen er et mulighedsrum og en sjov legeplads, hvor vi får et ansvar, vi ikke har haft før. Vi skal samarbejde med vores lokale politikere på en anden måde nu, hvor de har mere magt frem for, at lovgivningen kommer fra Christiansborg," siger han.

Forenklingen er velkommen i Aalborg

I Aalborg Kommune ser man en stor opgave forude med de rammer, der ligger bag beskæftigelsesreformen. Jesper Dahlgaard, job- og uddannelseschef i kommunen, ser mange positive ting i reformen og dens regelforenkling.

"Det er godt, at vi får forenklet nogle ting. Det er rammen, der bliver forenklet, men forenklingen skal jo findes ude i det, vi gør. Så ansvaret for det er jo sådan set ledere, medarbejdere og politikere."

Mens han understreger, at han er tilfreds med forenklingen, så vil ingen af ændringerne komme af sig selv, påpeger Jesper Dahlgaard.

"Det er jo mindre fokus på proceskrav. Det synes jeg sådan set er godt, fordi det giver noget frihed til, at vi selv kan handle. Men vi skal også gribe frihed. Det er det, der er pointen," siger han og fortsætter:

"Bare fordi rammen er ændret, så kommer det jo ikke af sig selv."