Borgmestrene fra de tre himmerlandske kommuner klippede snoren til indvielsen. Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune (t.v.), Jesper Greth, Rebild Kommune (midten) og Jesper Skov Mikkelsen, Mariagerfjord Kommune (t.h.)

Borgmestrene fra de tre himmerlandske kommuner klippede snoren til indvielsen. Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune (t.v.), Jesper Greth, Rebild Kommune (midten) og Jesper Skov Mikkelsen, Mariagerfjord Kommune (t.h.) - Foto: Mariagerfjord Kommune.

Tre kommuner går sammen om indkøb

Tre himmerlandske kommuner går gennem en fælles indkøbsenhed i Hobro sammen om at købe varer ind - stort set alle varer og tjenesteydelser, som kommunerne sender i udbud.

Udgivet: 02/02/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Det er Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuner, der fremover skal købe ting som skolemøbler, tandproteser og fødevarer i fællesskab.

Gennem Indkøb Himmerland samles kommunernes indkøbsaftaler ét sted, så man undgår at lave det samme arbejde tre gange.

På den måde reduceres arbejdet med analyse, dialog og udbudsmateriale og betyder, at opgaverne kan løses hurtigere og med færre administrative ressourcer.

Det skriver Mariagerfjord Kommune i en pressemeddelelse.

Det er 'langt hovedparten' af kommunernes indkøb, der samles under enheden med base i Hobro.

Samarbejdet omfatter stort set alle varer og tjenesteydelser, som kommunerne sender i udbud. Det er alt fra almindelige kontorartikler til forbrugsvarer i pleje- og dagtilbud.

Enkelte tekniske områder som bygge- og anlægsopgaver og visse IT-kontrakter ligger fortsat udenfor.

Indkøb Himmerland skal også gøre det lettere for virksomheder at samarbejde med kommunerne.

"For os er det vigtigt, at Indkøb Himmerland bliver en dør, der er lettere at gå ind ad for virksomhederne. Med én samlet indgang kan vi skabe mere gennemsigtighed og bedre dialog, og det giver også lokale virksomheder bedre forudsætninger for at byde ind på kommunale opgaver," siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

Den nye enhed samler 14 medarbejdere i et fælles fagligt miljø.

Sidst opdateret: 02/02/2026 - 12:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]