- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

KL: Vigtig aftale om beskyttelse af folkevalgte

"Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler," lyder det fra KL-formand.

Udgivet: 02/02/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

KL’s formand, Martin Damm, roser den nye politiske aftale med otte initiativer, der skal styrke beskyttelsen af bl.a. folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende, som et bredt flertal af Folketingets partier i dag har indgået.

”Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,” siger Martin Damm.

Aftalen indeholder blandt andet bedre beskyttelse af familiemedlemmer, en direkte kontakt for folkevalgte til politiet og et generelt øget fokus fra politiet på omfanget – både den fysiske og den virtuelle chikane og trusler.

”Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens.”

Fik du læst?

Borgmester fik kastet betonsten gennem rude juleaften

Fik du læst?

Otte initiativer skal beskytte politikere og deres pårørende

Sidst opdateret: 02/02/2026 - 15:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]