Vildt vejr og høje vandstande udgør ofte den største risiko i kommuner, der har den laveste betalingsevne.

En kommune økonomiske muligheder er afgørende, fordi det hænger sammen med, hvorvidt kommunen og borgerne har det økonomiske grundlag til at lave investeringer i klimatilpasning og klimasikring.

Kirsten Halsnæs, miljøøkonom og professor på DTU, har sammen med seniorforsker Per Kaspersen lavet analyser af, hvad større nedbør og stormfloder koster de enkelte kommuner. Selvom professoren ikke er ekspert i kommunaløkonomi, slår hun fast, at behovet er langt større end det, der er sat penge af til.

"Det er meget små puljer for eksempel for kystbeskyttelse. Sidste år var der 150 millioner kroner, som kommunerne kunne søge støtte fra, men der blev ansøgt projekter for en milliard kroner," siger Kirsten Halsnæs til NB-Forsyning & Klima.

Fra hendes perspektiv er der noget misvisende i debatten, når den går på, at støtte til klimatilpasning er til gavn for sommerhusejere eller beboelse tæt på kysten. Der er tale om hele byer samt natur, der kan blive ramt.

"Man bliver nødt til at tale om, at som led i landdistriktsudviklingen og de prioriteringer, der er, at alle områder skal være beboelige. Jeg synes, at man skulle afsætte nogle penge til det - og der er jo et beregningsmæssigt grundlag for at kunne gøre det," siger Kirsten Halsnæs.

Kilde: Skader ved stormfloder i Danmark, DTU Management

Teknisk opgave

Skal man danne sig det fulde overblik af, hvor mange penge kommunerne hver især bruger på klimatilpasning, skal man blandt andet kigge på kommunernes klimahandlingsplaner fra DK2020, statistik fra Kystdirektoratet samt analyser af Concito og DTU's beregninger.

Det varierer dog meget fra kommune til kommune, hvor store økonomiske udfordringer klimaet giver. Ligesom det kan en svær opgave for den enkelte kommune at planlægge klimatilpasning.

"Vi har lavet et regneark, hvor kommunerne kan aflæse beregningerne. Klimatilpasning er jo en stor opgave for kommunerne, som også kan være teknisk kompliceret at finde ud af," siger Kirsten Halsnæs.

DTU's beregninger for skader fra stormfloder langs kysterne, som blev præsenteret på KL's Klima- og Miljøtopmøde i april, viser, at udgifterne de næste 100 år vil overstige 200 milliarder kroner.

Hvordan det fordeler sig per borger i de enkelte kommuner, kan du blive klogere på i kortet. Beregninger medtager dog ikke oversvømmelser fra skybrud eller stigende grundvandsspejl.

Kommunerne planlægger

Når det kommer til klimatilpasning i dag, er det staten, der sætter rammen for indsatsen for eksempel gennem en pulje til specifikke tiltag. Det er kommunerne, der skal kortlægge og planlægge de enkelte indsatser.

I byerne sker det ofte i samarbejde med forsyningsselskaber, der skal gennemføre planerne i byerne for eksempel gennem kloakseparering eller mindske overløb fra kloaker.

Langs kysten og i det åbne lang bliver klimatilpasning fordelt mellem de involverede parter. Ved de enkelte husstande er det ejerens eget ansvar at beskytte mod oversvømmelser.