
- Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Nyt børneråd skal hjælpe udsatte børn og unge
Udgivet: 23/01/2026
Holbæk Kommune opretter et børneråd, der skal rådgive og bidrage til kommunens indsatser for udsatte børn og unge.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
"Rådet skal være med til at sikre, at vi hele tiden justerer vores indsatser, så de passer til virkeligheden. Det handler om at styrke børnenes personlige ressourcer og give dem de samme muligheder for udvikling, sundhed og et godt voksenliv som deres jævnaldrende," siger borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S).
Børnerådet får i alt ni medlemmer. Tre medlemmer vælges blandt kommunalbestyrelsens egne medlemmer. De øvrige seks medlemmer udpeges efter indstilling fra lokalafdelinger af relevante organisationer, lyder det.
FGH
Sidst opdateret: 23/01/2026 - 12:27












































