Aarhus Stift har brugt sin vetoret til at forhindre opsættelsen af en mobilmast. Biskop Henrik Wigh-Poulsen siger, at kirken varetager interesser for nogle meget gamle bygninger, som har ligget der i generationer. (Arkivfoto)

Aarhus Stift har brugt sin vetoret til at forhindre opsættelsen af en mobilmast. Biskop Henrik Wigh-Poulsen siger, at kirken varetager interesser for nogle meget gamle bygninger, som har ligget der i generationer. (Arkivfoto) - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Blæser til kamp mod kirkens særlige magt i kommunerne

Det skal være slut med, at Folkekirken kan nedlægge veto mod byggerier af solceller, vindmøller eller mobilmaster, mener både KL og brancheorganisationen Green Power Denmark.

Udgivet: 22/01/2026

Del artiklen:

"Vi synes, at kirken har for meget magt i de her sager. Vi mener, at indflydelsen og beslutningen skal ligge i de lokalt valgte byråd."

Sådan siger Johan Brødsgaard, formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, til TV2 Østjylland.

Sagens omdrejningspunkt er en mobilmast i Silkeborg. Først blev den godkendt i byrådet og efterfølgende blev den droppet, da Aarhus Stift gjorde brug af sin vetoret.

Det er bestemt i Planlovens § 29, at kirkerne har en særlig ret til at nedlægge veto mod et byggeri, hvis projektet kan forstyrre udsigten til eller fra kirken.

"Vi varetager nogle interesser for nogle meget gamle bygninger, som har ligget der i generationer. Og det er vores opgave at tale på deres vegne", siger Henrik Wigh-Poulsen, biskop i Aarhus Stift til mediet.

Men KL mener, at kirkens vetoret er med til at sætte den demokratiske beslutningsproces ud af funktion, og det mener man også i brancheorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer opstillere af energiteknologi.

I 2023 blev kirkernes vetoret indskrænket. De kan ikke længere gøre indsigelser mod solceller og vindmøller, der placeres mere end 1000 meter væk og - hvis vindmøllen er højere end 250 meter - 2000 meter.

Ifølge en opgørelse fra Bolig- og Planstyrelsen i 2024, så har vetoretten været brugt mindst 11 gange siden 2017.

SA

Sidst opdateret: 22/01/2026 - 10:57

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]