Over halvdelen af alle offentligt forsørgede i Danmark er i dag på varige ordninger med meget begrænset udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Udviklingen bekymrer cheføkonom Anders Borup Christensen, ikke mindst fordi den står i skærende kontrast til et arbejdsmarked med historisk høj beskæftigelse og en ledighed på blot tre procent.

"Vi har været rigtig gode til at reformere de midlertidige ordninger. Efterlønnen er strammet, dagpengeperioden er forkortet, og kontanthjælpen er reformeret. Det har løftet beskæftigelsen. Men samtidig er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af personer på de varige, helbredsbetingede ydelser. Det er bekymrende," siger han til NB-Beskæftigelse.

I 2004 var der i alt 877.000 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, eksklusive SU og folkepension. I 2024 var tallet faldet til 716.000, hvilket umiddelbart peger på en positiv udvikling. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening dækker faldet dog over en markant ændring i sammensætningen.

I 2004 var godt en tredjedel af de offentligt forsørgede på varige ordninger. I 2024 er andelen steget til 56,4 procent, selv om det samlede antal offentligt forsørgede er faldet markant i perioden.

Ariklen fortsætter under grafen.

Unge parkeres på førtidspension

Ifølge Anders Borup Christensen er stigningen i førtidspension tæt knyttet til flere psykiske diagnoser, særligt blandt unge.

"Der er særligt mange unge under 40 år, som får førtidspension på grund af en psykisk lidelse. Det er ekstremt ærgerligt både for samfundet og for den enkelte. Man tager et menneske med hele livet foran sig og parkerer vedkommende uden for arbejdsfællesskabet frem til folkepensionen," siger han.

Han peger på, at førtidspension som permanent ydelse ofte er et forkert redskab.

"Det viser sig, at nogle mennesker med psykiske lidelser faktisk kan få det bedre senere i livet. Derfor kan en permanent ydelse som førtidspension være det forkerte værktøj. Når først man har fået førtidspension, ser man ekstremt sjældent en vej tilbage til arbejdsmarkedet."

Ifølge analysen er tilgangen til både førtidspension og fleksjob steget støt, selv om der over årene er indført ordninger som ressourceforløb og seniorpension. I 2024 var 265.000 danskere på førtidspension, mens knap 110.000 var i fleksjob.

Ressourceforløbene er siden blevet afskaffet, og det er ifølge Anders Borup Christensen den rigtige beslutning.

"Ressourceforløb var godt tænkt, men det har ikke virket. Det blev et venteværelse til førtidspension. Meget få er kommet tilbage i beskæftigelse, og derfor giver det mening at afskaffe ordningen," siger han.

Fleksjob splitter vurderingerne

Analysen medregner fleksjob som varig offentlig forsørgelse. Det står i kontrast til, at ordningen af andre aktører, herunder arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, tidligere er blevet beskrevet som en succeshistorie og et effektivt alternativ til førtidspension.

Den vurdering deler Dansk Arbejdsgiverforening kun delvist.

"Ordningen er grundlæggende fin, fordi den holder mennesker i beskæftigelse frem for at give dem førtidspension. Men der er problemer med den måde, den fungerer på i dag," siger Anders Borup Christensen.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening arbejder fleksjobbere i gennemsnit omkring ni timer om ugen.

"Der er nogle, der ligger tæt på et almindeligt deltidsjob, og dem kan man godt betragte som beskæftigede. Men samlet set er der forholdsvis meget af ugen, hvor man er offentlig forsørget. Samtidig er der for svage incitamenter til at øge arbejdstiden, og det risikerer at fastlåse folk i småjobs."

Hvis politikerne vil øge beskæftigelsen markant, peger Anders Borup Christensen dog på et andet sted at starte.

"Hvis man skal tage fat der, hvor beskæftigelsespotentialet er størst, så er det de tidlige tilbagetrækningsordninger. Vi har både efterløn, seniorpension og Arne-pension, som i høj grad overlapper hinanden. Der er ikke brug for tre ordninger," siger han.

Ifølge cheføkonomen er det her, der kan hentes flest ekstra hænder.