
- Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Rekord: 14 mio. køretøjer passerede Storebæltsbroen sidste år
Udgivet: 20/01/2026
2025 var det hidtil travleste år for Storebæltsbroen, hvor i alt 14.148.000 køretøjer passerede broen. Det er det højeste antal siden forbindelsen åbnede i 1998, og højere end den hidtidige rekord fra 2024 på 13.680.000 køretøjer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sund & Bælt. Væksten skyldes primært en stor stigning i personbiler og en mindre stigning i lastbiler.
Hos Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, peger man på flere årsager til trafikvæksten.
Dels en indsats for at holde broen mest mulig åbne, og dels ekstraordinære begivenheder som da den populære britiske musiker Ed Sheeran holdt en serie af udsolgte koncerter i Tårnby. I den uge, hvor koncerterne fandt sted, blev der sat ny ugerekord med 340.200 køretøjer. SA
Sidst opdateret: 20/01/2026 - 09:27












































